25 oktober 2007

Dagens Konservative overbud

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-9106293.html

På ovenstående link kan vi læse om dagens konservative overbud, en øvelse som den sidde regering mestrer til fulde, men jeg synes dog de har haft 6 år til at vise hvad de kan, og det er åbenbart ikke meget de evner at føre ud i livet, de konservative har fået så godt som INTET igennem af deres politik, og det er for iøvrigt ingen tilfældighed at Pia altid konsekvent siger "VOK-regeringen"... værd at tænke over!!

(start)
Bendtsen: Max. 50 pct. i skat

Topskatten skal ned på 50 procent, siger Bendt Bendtsen. Han ønsker det skrevet ind i nyt regeringsgrundlag.

De Konservative skærper skattekrigen med regeringspartneren Venstre. To dage efter, VK-regeringen fik vedtaget sin skattepakke, kræver De Konservatives formand, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, at topskatten får et kraftigt hak nedad.
"Vi holder fast i den skattemæssige vision om, at man skal beholde halvdelen af det, man tjener. Max. 50 procent holder vi fast i," sagde Bendt Bendtsen på et pressemøde i partiets gruppeværelse på Christiansborg.
Selv om Bendt Bendtsen gjorde det klart, at De Konservative ønsker en fortsættelse af VK-regeringen, så beskrev han sit eget parti som "regeringens borgerlige vagthund". Den konservative formand ønsker derfor, at skattelettelserne bliver skrevet ind i et eventuelt kommende regeringsgrundlag.
"Vi vil fortsætte vores skattevision, men jeg kan selvfølgelig ikke give et valgløfte med mine nuværende 18 mandater i ryggen," sagde Bendt Bendtsen.
Den konservative formand foreslår samtidig, at børnefamilierne skal kunne trække op til 2000 kroner om måneden fra i skatten for udgifter, de har til rengøring.

(slut)

Etiketter: