28 november 2005

Liberalisternes sande ansigt

Det nystiftede parti med det fantastisk opfindsomme navn "Liberalisterne" viser med deres partiprogram dele af liberalismens formørkede tankegang.

Skattelettelser financeret af
-fastfrysning af det offentlige forbrug.
-udfasning af efterlønnen.
-nedsættelse af børnechecken.
-afskaffelse af SU for hjemmeboende.

Fantastiske ideer, må man sige, det må have taget lang tid at komme med så gennemtænkte planer.

Fastfrysning af det offentlige forbrug, kan det lade sig gøre i et samfund i udvikling? Vil man forbyde folk at blive syge? bare som et eksempel, nej, eller jo det ville de utvivlsomt gerne, men har trods alt nok indset håbløsheden i den tanke.
Nej de vil privatisere det hele - med den sørgelige udgang at "har man penge, så kan man få, har man ingen så må man - - - " indsæt selv det ord du mener passer ind i din situation....

Udfasning af efterlønnen.
Efterlønnen blev i sin tid lavet, for de nedslidte i samfundet, håndværkere og andre erhverv med stort fysisk slid, men det skal altså afskaffes, og selvom det ikke er pga efterlønsordningen man tager en uddannelse, så vil det da sandsynligvis påvirke lysten til at uddanne sig i fx. byggeri-erhvervene, eller i hvert fald gøre at man i en vis alder søger nye veje, "og hvad så" siger du måske, ja hvad så, hvem skal uddanne de nye, hvis alle de gamle er væk, hvem skal bygge huse til alle de mennesker, der ved hjælp af denne ualmindelig fremsynede og holdbare politik, bliver styrtende rige? Ja der er ikke nogen, eller måske er der nogle underbetalte polakker der vil, men er det samfundsøkonomisk smart? Så kan byggeriet synge samme sang "Har du penge, så kan du få, har du ingen så må du - - - bo i en attachemappe"

Nedsættelse af børnechecken.
Ja det taler jo for sig selv, samtidig med den før nævnte fastfrysning af offentlige udgifter, så bliver det atter de rige, der er forfordelt, mens de fattige efter ægte liberalistisk tankegang, kan passe sig selv, underforstået "de er jo selv skyld i det".

Afskaffelse af SU for hjemmeboende.
Mon ikke personerne bag partiet selv var glade for at få lidt lommepenge da de i sin tid startede på uddannelse, jeg tror det, resultatet igen: de dårligt stilledes børn, må undvære en boglig uddannelse, mens de velstilledes børn kan vælge og vrage, på den måde kommer man jo virkelig også omkring og får løst problemet med den negative sociale arv.

Der er andre sager på bordet, blandt andet nedsættelse af dagpengeperioden, endnu engang de socialt udsatte, og især sæsonerhvervene er udsat her, samt de erhverv der følger konjukturerne og er følsomme over for samme. Resultatet, flere dårligt stillede - som staten kan få magt over, i bundløs gæld og afhængighed. (økonomisk)

Fremme en aktiekultur, ja fantastisk, som om vi ikke har set følgerne af den historie. Aktier og kurser er lige så påvirkelige som et sejlskib på vandet, altså skal hele samfundet styres af kapitalisme og pengebegær, om det ikke er det samme, men styres af folkestemningen på børserne rundt om i verden, et pludseligt krak, måske som følge af et terrorangreb vil så sætte hele samfundet på vand og brød, er det fornuftigt? nej vel!

I følgende udtalelse fornemmer man måske lidt liberalisternes tankegang:

"Liberalister har i årevis håbet på, at der bag Venstres midtsøgende linie skulle ligge en stor masterplan, ifølge hvilken regeringen efter at have cementeret sin magtposition ville gennemføre ægte liberale reformer. Men vi er blevet træt af at vente, for indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at regeringen har udsyn til andet end at styre efter midterstriben uden blik for, hvor vejen ender,"

Liberalismen skal altså luskes ind ad bagvejen, ja hvorfor overrasker det os ikke?

Hvad mere er der at sige....

Udspillet sikrer, at det kan betale sig at arbejde. Det er de arbejdende danskere, der trækker læsset, og de skal kunne mærke, at de får noget ekstra ud af at gå på arbejde hver dag og yde en ekstra indsats," udtaler Liberalisternes formand Torben Mark Pedersen.

Hvor enig jeg end er i at det skal kunne betale sig at arbejde, og at det er de arbejdende der trækker læsses, så virker det usandsynligt dumt og viser at manden Torben Mark Pedersen, mangler forståelse for begrebene lyst og glæde ved arbejdet.
Det er jo påvist ved utallige undersøgelser, at udbrændthed i arbejdslivet er et stigende problem, og at det dårlige psykiske arbejdsmiljø i mange erhverv og på mange arbejdspladser, er årsag til sygemeldinger. Ingen hemmelighed at det er for pengene man går på arbejde, det er sjældent at det er lysten der driver værket, men at flere penge skulle øge lysten til at arbejde mere, nej den holder ikke som generalisering - hvornår lærer de tankeløse ignoranter at penge ikke er et sundt drivmiddel - det er indstillingen der skal ændes, folk skal have lysten til at virke tilbage, lysten til at gøre en indsats for sig selv og deres næste. Men det er jo imod liberalisternes natur, tænk hvis man skal tænke på andre end sig selv - det vil jo være forfærdeligt.

Det fordrer menneskehad, egoisme, skævvridning, polarisering af samfundet, "har man penge, så kan man få" - tankegangen og en afskaffelse af alt hvad der hedder at tage sig af sin næste, alt gør man for egen vindings skyld, mens samfundets svageste bliver trampet ned, og bliver liggende.

Har du råd og lyst til at være liberalist i et danmark hvor enhver er sig selv nærmest? Det er jo imod alt hvad Danmark står og har stået for til alle tider.

Liberalisternes slag ord lyder: "Så bestemmer du selv!" - ja hvis man har penge, bestemmer man muligvis lidt, har man derimod ingen - så har liberalisterne hoved- og halsret over dig!


Front imod al elite-ideologi og samfundsdeling mellem rig og fattig, det er anti-dansk, anti-menneskeligt og uværdigt!


Må kun gengives med tilladelse © Asyl-danmark.