29 november 2005

Fogh´s vinterføre -

"Vejdirektoratet advarer om pletvis glatte veje..."

Ja det hører vinteren til med den slags meldinger -

Men de helårlige meldinger om glat fører, vi har været vidne til i den periode med denne V-K (DF)-regering ved magten, overgår vist selv de værste forudsigelser og prognoser.

Som læseren nok har gættet så handler dette hverken om vinter eller om glatte vejbaner, men om Fogh´s ultra glatte facon, som man da alt andet lige må anerkende som fungerende på størstedelen af befolkningen, som holdes tilfredse, og glemmer alle løgnene, bedraget, fusk og underlige stærkt kritisable udtalelser, fordækte private forhold og deraf følgende utroværdighed.

Planen går ud på, når der er opstået et problem, når der er foretaget velbegrundede angreb på regeringens politik, når hans ministre har dummet sig i tale og eller handling, så står Fogh frem, beklager, undskylder, forklarer og lover bod og bedring, om der derefter bliver bod og bedring er i mange tilfælde et åbent spørgsmål, men sagen her er Fogh´s fremgangsmåde.
For med den, så bliver sagerne sjældent ret gamle i pressen, den offentlige debat bliver lukket, og mennesker glemmer hurtigt hvad sagen handlede om, man må sige at det er smart og snedigt det Fogh der gør, eller rettere hans spindoktor, er det vel der udtænker den slags narrespil.

Men lad os se, hvad vi har glemt og jeg har uden tvivl glemt en masse af det, men de sager jeg mindes er følgende: (i tilfældig rækkefølge)

Finansminister Thor Pedersens, boligforhold og mere eller mindre mystiske fordækte sager tilbage i 2002 - personligt husker jeg ikke udgangen af sagerne og det gør befolkningen nok heller ikke generelt.

Undervisningsminister Ulla Tørnes - mildest talt tåbelige irettesættelse af unge studerende, der demonstrerede i københavn, hun talte ned til menneskerne som var de ikke andet end små børn, der helt uden forstand på hverken dit eller dat havde forbrudt sig imod almindelig anstændig opførsel. Hvad blev der af det?

Kirkeminister Tove Fergo´s rod i regnskaber og noget med lønforhøjelser til familiemedlemmer, lad det sidste stå med lidt usikkerhed, men der var noget i den stil, nu er hun godt nok ikke kirkeminister længere, men skete der ret meget andet end at hun blev sat under adminstration?

Conni Hedegaards, vage behandling af sagen om storcenteret Føtex mener jeg det var et sted i Jylland der var bygget uden tilladelse, så var det lovligt og så var det ulovligt og så var det vist lovligt igen, og sidst så vidt jeg husker blev det kendt ulovligt, hvad er der sket i den sag?

Claus Hjort Frederiksen´s bummert med at begynde at pille ved ledighedsreglerne, de var med et trylleslag væk, gemt og pakket ind i undskyldninger og misforståelser...

Søren Gade - der legede Rambo og Terminator i Irak, med synligt våben.

Eva Kjer Hansen - hvis jeg ikke husker helt galt var det hende, der pludselig fik snakket over sig, og at sand liberal politik nu var på trapperne så øget ulighed skulle til at være et politisk mål i sig selv - endnu engang glemt og som slettet fra landkortet.

Henriette Kjær - hvis samlever havde så meget rod i privatøkonomien at der var ubetalte regninger i flere tilfælde.

Anders Fogh, og hans nytårstale hvor det kunne bevises sort på hvidt, at DI (Dansk Industri) havde haft en afgørende finger med i taleskrivningen.

Endnu en Anders Fogh - Anders Fogh Rasmussen var i 5 år skatteminister i Poul Schlüters regering. Mens han talte om pengene, der fossede ud af statskassen, fossede de i virkeligheden mest ud af hans eget ministerium, der ikke kunne holde sine budgetter.I november 1992 blev han tvunget til at gå af, efter en kommissionsdomstol havde afgjort, at han havde løjet overfor folketinget og forsøgt at skjule et stort budgetunderskud i skatteministeriet ved at fifle med tallene.Mens Anders Fogh Rasmussen slap med at gå af, blev der rejst tjenestemandssag mod den embedsmand, der havde assisteret i den kreative bogføring.Efter den ødsle og løgnagtige Anders Fogh Rasmussen var blevet hældt ud, skulle der bringes orden på ministeriet.

Ja find selv på flere - der er uden tvivl masser at tage af. Og det er ikke for at bære nag og fiske gamle sager frem, men det er Foghs luskede og beregnende facon jeg her er ude på at afdække.

Har man problemer med at finde på flere kan man kigge her:
http://www.ministerlisten.dk/

Vi kan alle fejle, og der sker sager som vi ikke kan hænge ham eller regeringen op på, men hvor længe skal den glatte ål slippe godt fra alle sine undskyldninger, hvem holder ham fast på at der sker bod og bedring?

Tænk efter om det er sådan en statsminister du ønsker skal blive siddende, en der er så fikseret på sin fremtoning i medierne, at alt går gennem et filter, inden du og jeg hører om det HAN vælger at kalde sandheden. En der er så afhængig af folkestemningen, at sagerne helst hurtigst skal glemmes.

Anders Fogh Rasmussen har slæbt en hær af spindoktorer og medieanalytikere med sig ind i statsministeriet for at sikre, at alt hvad der kommer ud af perfektionisten Foghs mund er fokusgruppetestet og analyseret ned til mindste detalje. Falder vi for den manipulation?

Man må give ham at han mestre at styre medierne og folkestemningen, men mestre han også at føre det ud i praksis, eller bliver det bare gemt og glemt under falske løfter, politiske "lykkepiller" samt isglatte politiske vendinger og slidte floskler.

Lad os få noget salt på kørebanen, inden Fogh og hans slæng glider helt ud i rabatten og kører Danmark endnu mere skævt end de allerede har fået gjort, ved deres uansvarlige illusions-politik.


Må kun gengives med tilladelse © Asyl-danmark.