27 oktober 2007

Fogh frygter Thorning...

I dagens udgave af Nyhedsavisen, kan man læse at Fogh nægter at møde Helle Thorning i direkte duel..

Hvad kan dette skyldes andet end at Fogh er rystet og direkte bange for Thorning, fordi han ved at hun har en rigtig god sag, og ved at hun kan sætte ham på plads, modsat sidste gang da Lykketoft, på trods af sin dygtighed, blev offer for Foghs mediecirkus og spin-doktori i snart sagt enhver sag, der kom på bane.

Kan vi stole på en mand, der ikke engang er til at stole på når man laver en aftale om en duel hvor han møder sin direkte modstander face to face med publikum på? Hvad er han bange for? Er der ting han skjuler? Kan man regne med de løfter han giver?


Link: Fogh nægter at møde Thorning foran publikum
Der bliver alligevel ingen hektisk halduel foran vælgerne mellem de to statsministerkandidater. Fogh tør ikke, vurderer hans tidligere spindoktor.
Anders Fogh Rasmussen (V) har gjort det med Nyrup og Lykketoft, men Helle Thorning-Schmidt (S) vil han ikke duellere med foran et stort publikum.
TV 2 har måttet droppe planer om et møde mellem de to statsminister-kandidater i Forum Horsens torsdag den 1. november. 600 unge fra Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom var ellers allerede inviteret.
Men Venstre afviste og fik TV 2 til at flytte duellen til Kvægtorvet i Odense. Her skulle debatten foregå foran 150 tilskuere, der ville få besked om at være stille. Men heller ikke det gik Fogh med til.
Det bekræfter Hans Peter Blicher, der er redaktionschef for TV 2/Nyhederne.
»Da vi spurgte Venstre, om det var fint nok med 150 tilskuere, fik vi forståelsen af, at det var i orden. Det var det så ikke alligevel. Så nu bliver det en tv-duel helt uden tilskuere,« oplyser han og tilføjer, at han ikke har fået en forklaring fra Venstre.
Ifølge Venstres partisekretær, Jens Skipper Rasmussen, skyldes det, at haldebatterne er et cirkus, der fjerner fokus fra det politiske indhold.
Men det er noget vrøvl, mener politisk kommentator og chefredaktør for Se&Hør, Henrik Qvortrup, som tidligere har arbejdet for Fogh.
»Han frygter Helle Thornings evner som kommunikator og formidler. Og de evner kommer om noget til udfoldelse foran mange tilskuere,« siger han.



I en lidt senere artikel fra Nyhedsavisen, siger Qvortrup videre:

Lugter af bangebuks
Det har ikke været muligt at få en forklaring fra statsministeren, men Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen forklarer:
»Nu vil vi i endnu højere grad have fokus på indholdet og diskussionen mellem de to. Og ikke det cirkus det ellers kan være.«
Den køber chefredaktør for SE & HØR Henrik Qvortrup dog ikke. Han vurderer, at Fogh frygter Helle Thorning-Schmidts evner som debattør foran et publikum. Samtidig vurderer han, at sagen kan skade vælgernes opfattelse af Fogh.
»Det lugter jo lidt af bangebuks. Statsministeren er bedst til at optræde i statmands-rammer og ikke ude blandt befolkningen. Det er helt klart ikke det signal, Venstre ønsker at få sendt ud,« siger Henrik Qvortrup.

Etiketter: