04 november 2007

Velstand og ulighed = selvfed?

Er vi i Danmark virkelig blevet så rige og vel-bjerget at vi kun kan høre, se og tænke på os selv?

Noget tyder på det, social bevidste partier kan ikke få budskabet igennem, partier der tænker på bløde værdier om lighed og velfærd, ældre, uddannelse og børn har ingen tilslutning...

Er vi blevet så selvfede og egoistiske at det kun er penge der tæller i vores valg?

Sørgeligt er det bestemt, at den siddende Fogh-regering har held med at købe sig til stemmer for sølle 100 kr i skattelettelser, mens ældre bliver behandlet som skidt, og skidt (på sygehusene m.m) bliver behandlet som guld, dvs, at det bare får lov at blive liggende. Og liggende får psykiatriske patienter også bare lov til, der er ikke plads, de kan ligge på gulvet og blive udskrevet pga manglende personale når de gennem forsøg med medicin er nogenlunde bedøvet.

Skole og uddannelser svæver rundt, studieordninger gymnasiereformer og kvalitet på uddannelserne er fuldstændig skævt, "vi asfalterer mens vi kører" udtaler/indrømmer undervisningsministeren omkring gymnasiereformen, pinligt!!

Privatiseringen er det eneste der kører og fungerer i Danmark, arvesølvet er solgt, jeg ved ikke hvor de vil blive ved at få penge fra til deres problematiske overforbrug. Men måske ved at jage folk også i private sygdomsforsikringer og dermed undergrave det danske system med lighed uden skelen til økonomisk formåen.

Det er en frygtelig retning Fogh har sat Danmark på, alt skal puttes i kasser og kontrolleres alle skal være ens og passe ind i systemet, der er ikke plads til skæve eksistenser, til folk med en anden livsindstilling end at penge = lykke. Alle skal være uddannet til at tjene penge (til staten) alle skal være solbrændte, alle skal være danskere i den mest snævre betydning af ordet, alle skal være ligeglade med andre end dem selv. Socialt udsatte, det er deres egen skyld, arbejdsløse, det er deres egen skyld, fattige, det er deres egen skyld, miljøet er sat over styr, infrastrukturen er nedslidt med togforsinkelser, oversvømmelser, massive problemer i trafikken, halve løsninger og ideer.

Og igen miljøet, vindmøller bliver pillet ned hurtigere end nye bliver sat op, og regeringens løgne om en større effekt holder ingen steder, vi har i 2007 et regulært minus på vindenergi-regnskabet, det er skandaløst når man samtidig køber befolkningen med latterlige skattelettelser på småpenge, når hele samfundet er kørt i sænk, intet virker og alt er overladt til tilfældigheder eller i bedste fald uduelige embedsmænd der har fået en titel og et projekt de kan hygge sig med at gennemføre uden iøvrigt at have en anelse eller den mindste erfaring om hvad de laver.

Problemerne tårner sig op i Danmark, men danskerne sidder med hænderne i skødet og smiler, for vi har fået 100 kr i skattelettelser, mens det ikke fungerende skattestop iøvrigt æder 400 kr. Er vi så blinde og ligeglade med alt andet end vores pengepung, interesserer vi os ikke for nedslidte skoler, for vores ældre for at de unge skal få en god og solid uddannelse?

"Når udlandet bliver billigere skal vi blive klogere" har Foghs mantra lydt mange gange...
Det er endnu en sag fuldstændig uden hold i, aldrig er der skåret så meget i tid (Fogh kalder det effektivisering), aldrig har de studerende været så meget under pres for at blive færdige (Fogh kalder det gulerod), aldrig har der været mere papirnusseri og bureaukrati på universiteterne, usikkerhed for de studerende pga nye ordninger, dårlig vejledning, useriøse afgørelser og systemer, et håbløst forældet IT-system gør det til en jungle at finde hvad man skal bruge og SUen er skåret ned til det mindst mulige, for at piske folk igennem systemet uden de lærer alt for meget. Er det, det Fogh mener med "Når udlandet bliver billigere, skal vi blive klogere"? Vi har åbenbart ikke råd til at blive klogere, vi har ikke råd til at give unge en ordentlig uddannelse, fordi det koster SU.
Måske kan det tænkes at SU-ordningen er blevet helt skæv, for på ungdomsuddannelser altså adgangsgivende så som gymnasie, HF m.m er der næsten ubegrænset muligheder for at få SU i lige så mange år man vil have det.

Jeg spørger til sidst endnu engang bare om, om vi er blevet for selvfede og optaget af materiel velstand i en sådan grad at vi ikke har råd (menneskeligt) til at tage os af de svage, tage os af Danmark, tage os af de ældre, tage os af de unge, vi kan kun tage os, af os selv, for Foghs egocenterede ideologi har besmittet os alle med ligegyldighed over for alt andet end penge og statens overskud.

Nu skal vi have Fogh væk, vi vil have en ny vej, en ny regering, ikke mere minimalstat og nedskærringer, velfærd og større lighed, mangfoldighed og solidaritet.

Etiketter: