29 oktober 2007

Fogh - The friendly fanatic / Pia scarecrow





Store uenigheder i den borgerlige lejr..

Der er åbenbart flere og flere ting der er ved at splitte den borgerlige lejr fra hinanden allerede her i valgkampens første uge...

Fremtrædende konservative personligheder som transportminister Jakob Axel Nielsen (K) og tidligere forbrugerminister Lars Barfoed, ser hellere end gerne at Pia og DF bliver smidt på porten, og ønsker at den nye regeringsdannelse bliver uden indflydelse fra DF.

DF kræver at Bendtsen sætter dem på plads "Bendt Bendtsen skal tage afstand fra deres udtalelser om, at det er en drømmesituation." siger en af Dansk Folkepartis ledende kræfter, Søren Espersen til berlingske.dk.
Kilde: TV2 - DF: K-folk skal sættes på plads


Thor Pedersen, der stik imod alle tal og beregninger fra hans egne folk påstår at det er nye millioner, som regeringen vil pumpe ud i det såkaldte "historiske løft", beskyldes for løgn og fusk for åben skærm, og nægter fortsat under henvisning til regeringens 2015-plan.
Kilde: Forum.dk/Netavisen Infopaq - S: Thor Pedersen løj for åben skærm
Kilde: Forum.dk/Netavisen Infopaq - Thor P. afviser at have løjet

DF er præcis som under Muhammedkrisen på konfrontationskurs med muslimerne fordi de har lavet en valgplakat med en tegning af profeten, uroen har ifølge kilder allerede bredt sig til mellemøsten.
Kilde DR: DF-valgplakat vækker røre i Saudi-Arabien

Konservative stille ultimative krav til Ny Alliance om deres asylpolitik:
"Det Konservative Folkeparti kan overhovedet ikke sælge ud af den del af vores politik, der handler om at have hold på tilstrømningen til Danmark. Vi vil ikke være med til at sende en invitation til menneskehandlere i hele verden, at mennesker, der har behov for bedre forhold, bare kan komme til os," siger Pia Christmas-Møller.

"Det kan de (Ny Alliance, red.) lige så godt indstille sig på først som sidst. Al snak om samarbejde og andre frierier fra deres side har intet på sig, så længe de vil sætte hele styringen af vores udlændingepolitik over styr," siger hun.
Khader selv afviser, at Ny Alliance vil ændre sin asylpolitik på baggrund af Pia Christmas-Møllers "ufravigelige krav."

Kilde: TV2 - K kræver ændring i NA's asylpolitik


Fogh skulle angiveligt være blevet sur på sin beskæftigelsesminister, ja ham I husker fra sagen om dagpengene der først skulle beskæres og så alligevel ikke beskæres....

- Chefen (Fogh red.) er ifølge Jarls Blogs oplysninger blevet sur på Hjort, fordi beskæftigelsesministeren efter hans mening i 'Deadline' lørdag aften var gået lidt for hårdt til Ny Alliances politiske mastermind Anders Samuelsen. Udfaldet mod NA var nemlig ikke clearet med chefen, så derfor er Hjort nu røget ud i kulden, skriver han på bloggen Jarlcordua.dk.
Kilde: Nyhedsavisen - Fogh sur på Hjort

Venstre har nu pludselig, efter 6 års naziagtigt mareridt omkring stregkoder og stopurstyrrany fundet på at kommunerne skal have friere tøjler, varm luft vil jeg sige!!

Venstre vil pludselig også lempe visumreglerne, det tvivler jeg på, at han får lov til af DF....

Venstre som først tager og tager og tager, udsulter samfundet og derefter med store armbevægelser giver en brøkdel tilbage, i håb om at få Robin Hood til at blegne.

Venstre som har sparet op til skattelettelser for at vinde dette valg, men regn nu efter, hvor store er de faktiske skattelettelser på din skattebillet? Kunne de sparsomme kroner ikke gavne de laveste og mest udsatte i samfundet en hel del bedre?

Miljø, er de uenige om, asylpolitik er de uenige om, velfærd er de uenige om, de taler i hvert fald meget lidt om den, skattepolitik er de uenige om, reglerne for visum, syn på fremmedhad er de tydeligvis uenige om, det eneste de åbenbart kan blive enige om, er at være uenige og så i øvrigt at de godt kunne tænke sig at køre DK endnu mere på røven i 4 år til.

Vi skal jo ikke glemme hverken Langballe, Krarups, eller Messersmidts opførsel i indeværende regeringsperiode. Vi skal heller ikke glemme skandalerne om fødevarer, skandalen om krigen i Iraq, dyretransporter, nedskæringer på velfærden, de fattige der bliver jaget fra hus og hjem, den ikke eksisternde behandlingsgaranti, nedskæringer på uddannelsesområdet. Stopurstyrraniet i ældreplejen, projektet om Tårnfalken en forsvarspolitisk skandale og millioner ud af lommen.
Overvågningssamfundet, øget ulighed og de trafikpolitiske problemer med jernbanerne, motorveje, og de enorme prisstigninger på kollektiv trafik, samt den uterlige blokpolitik som er blevet ført...

Se på nedskæringerne fx på det psykiatiske område, alvorligt psykisk syge bliver lukket ud pga plads- og personalemangel, lukket ud og overladt til sig selv, familier ødelægges, børn mistrives og får sår på sjælen som vil følge dem resten af livet, der er utallige af eksempler på dette, men Foghs nedskæringer er faktisk årsagen, nedskæringer der betaler de skattelettelser, som skal lokke folk til at stemme på Fogh ved dette valg, vil vi finde os i det, eller gå en anstændig vej, gøre et anstændigt valg overfor os selv og alt hvad der hedder Danmark?

Vil vi stadig have en krigsgal regering siddende, med Bushs lille logrende hund Fogh, efter valget 13 november? en regering der meget vel kan kaste Danmark ud i endnu værre kriser og konflikter?

Stem på en fornyelse, friske kræfter og mod til at ændre vejen, Danmark trænger til en social bevidst, miljøbevidst og fremtidsbevidst regering, ud med Fogh!

Etiketter:

Fogh er ligeglad med miljøet...

Under den nuværende regering har miljøet fået det betydeligt dårligere, vi bruger mere energi, vi lukker mere CO2 ud og i 2007 er der kun opstillet 6 vindmøller.

En opgørelse fra Energistyrelsen og Miljøstyrelsen viser, at miljøet er blevet forsømt siden Venstre og de Konservative overtog magten i 2001. Det drejer sig blandt andet om vores samlede CO2-udslip, vores energi- og pesticidforbrug og vindenergien.

Vi sviner for eksempel mere, når vi bruger energi. Fra 2001 til 2006 steg danskernes samlede energiforbrug med det, der svarer til 130.000 familiers energiforbrug på et år - heraf er andelen af olie faldet en anelse, mens den for kul og koks er steget.

Samtidig lukker vi flere skadelige gasser ud i atmosfæren, og det bidrager til den globale opvarmning. Vores samlede sæsonkorrigerede udslip af CO2 er for eksempel steget til 52,5 millioner tons i 2006 sammenlignetmed 51,6 millioner i 2003. I 1995 var udledningen dog næsten 60 milllioner tons, der var heller ikke meget fokus på sagen, må man huske.

Kigger man på produktionen af vindkraft ser det heller ikke alt for lyst ud. Ifølge Energistyrelsen er der pillet 383 møller ned siden 2003, mens kun 169 har set dagens lys. Indtil videre er der er 2007 blot stillet seks vindmøller op, og det er det laveste tal siden 1978.

Pesticidforbruget i Danmark er ifølge Miljøstyrelsen klart steget fra starten af 2000 til i dag. Vi sprøjter markerne flere gange i dag end tidligere, og de regeringens mål om at lægge flere marker om til sprøjtefri zoner har fejlet.
Regeringens miljøtiltag imponerer heller ikke Jacob Sterling fra Verdensnaturfonden (WWF).
- Helt overordnet går det den helt gale retning på alle fronter for miljøet generelt, viser tallene.

Vi trænger til en grøn profil i regeringen, nogle der seriøst tager hånd om problemerne og ikke mindst nogle der kan handle i stedet for at snakke, jeg stoler ikke på at Fogh kan og vil gøre noget for klodens fremtid, derimod tror jeg at oppositionen kan ændre linjen og bringe en ansvarlighed over for naturen og klodens fremtid til veje.

Etiketter:

Endnu et løftebrud fra Fogh

Fra Nyhedsavisen er følgende taget (forkortet red.)

LINK: FOGH LØBER FRA LØFTE TIL SF.

- Det er et klokkeklart løftebrud, at Fogh ikke vil mødes med mig ud i virkeligheden, hvor vi ellers ville have haft fantastiske muligheder for at se på, hvor meget bedre velfærden er blevet ude på folkeskolerne, plejehjemmene, daginstitutionerne og de langtidsmedicinske afdelinger, lyder det sarkastisk fra Villy Søvndal.
SF's leder mener, at forklaringen er, at
Fogh er blevet bange.

- Fogh er hoppet i flyverskjul, fordi han er skrækslagen for at møde en politisk modstander i en valgkamp, som er blevet meget mere spændende og uforudsigelig end Fogh troede. Og det får vi så bare et fattigere demokrati af, siger Villy Søvndal, der i øvrigt henviser til, at der er mange års tradition for at Venstre og SF's formænd mødes til debatmøder under valgkampe.

Etiketter: