24 november 2005

Mennesker uden en stemme

Man hører dem aldrig, man ser dem aldrig, men man hører om dem og og læser om dem, men hvem er de?

Heldigvis tog TV2 bladet fra munden og viste os sandheden om asylsystemet i Danmark. Endelig så vi og hørte vi de usynlige fremmede, endelig blev det offentlig kendt hvilke forhold de opholder sig under. Skammeligt!

Hvem taler deres sag, hvem er deres stemme?

Når noget så basalt som menneskerettigheder fuldstændig og på det groveste forsømmes, hvilken garanti er der så for at noget så indvilket og alvorligt som at afgøre deres skæbne, foregår på en betryggende måde? Vi kan ikke behandle dem ordentlig mens de er i Danmark, og deres tilstand er værre når de forlader Danmark end da de kom.

Jamen ingen klager! Nej, men der er heller ingen der klager over en faldskærm der var defekt, og det er ikke ensbetydende med at alle faldskærme virker.

Vi så at børn på ca. 8-10 år, måtte være tolke i samtaler mellem sagsbehandler og forældre, vi så en dreng på samme alder, måtte læse et brev op for sin far, mens hans psykotiske mor lå i psykisk "mørke" som man ellers kun ser på de værste institutioner, et brev om afslag på asyl/ophold.

Når man behandler dem så dårligt og umenneskeligt når de er her, hvor meget bekymrer man sig så om deres fremtid, i de lande de flygtede fra?

Hvem er deres stemme? man hører den sjældent, den er godt gemt væk, lige som de er godt gemt af vejen for medier og offentligheden.

Formørkelsen har sænket sig over den såkaldte danske velfærd. Farvel-færd!


Jeg håber snart TV2 genudsender udsendelsen "Asyl-børn".


Må kun gengives med tilladelse © Asyl-danmark.

Hvem tænker for os?

Når man begynder at studere vores rådne samfund, og ved eftertanke filosoferer over tingenes forunderligt sørgelige ironi, så kommer man til tider frem til interessante tanker.

- Hvad hvis Danmark i 1939-1945, havde behandlet flygtninge som vi gør i dag, nægtet folk indrejse, truet dem til psykisk sammenbrud, med udvisning til det land de kom fra. Nægtede dem politisk asyl, som fra hele Europa kom flygtende til Danmark. Ikke kun Jøder, men også politisk aktive der bekæmpede nazismens fremmarch.

Folk flygtede fra krigen til Danmark, og vi tog heldigvis imod mange, så de blev skånet for Hitlers KZ-lejre. Det er umuligt for mig at sætte tal på antallet dengang, men havde vi bare en anelse tilbage af samme ånd, over for flygtninge i vores tid, i stedet for som udgangspunkt at tro de snyder os, jage dem rundt fra Herodes til Pilatus for at få dem til at makke ret. Tog vi bare lidt mere imødekommende imod disse mennesker, som i mange tilfælde er rejst mange tusinde kilometer, for at komme hertil.

Tænk hvor mange Jøder og andre udsatte, KZ-lejrene ville have udryddet, hvis det ikke havde været for lande som Danmark, der tog imod dem, det var en hel folkelig bevægelse at hjælpe staklerne, med mad, med penge, med husly og hvis der blev for "varmt" så hjælpe dem videre til Sverige.

Men magthavernes agitation imod de fremmede, skræmmebillederne og den frygt der indgydes os, så snart vi hører noget i medierne, har gjort os kyniske og menneskefjendske. Propaganda om tyrkere der i millionvis står på spring for at komme til Danmark, fejlslagne tv-udsendelser om maskerede indvandrerbander der vil overtage hele landet med et baseballbat - hvorefter det viser sig at det hele er iscenesat, og på trods af den stort opslåede sensation, så hvisler luften af ballonen, med et næsten uhørbart "ups" beklagelserne om fejltagelserne er sjældent så tydelige som når sensationen skal blæses op. Politikkerne lige sådan, løsrevne udtalelser og fejlcitater i læssevis, alt bortforklares med citatfusk og truende ytringer, polemisk cirkus, er hvad ChristiansBorg har udviklet sig til, den der har ordet i sin magt, og er blevet givet magt til at anvende det, kan slippe fra hvad som helst.

Hvornår mistede vi evnen til selv at tænke, til at bedømme med vores fornuft frem for at lade os styre af den vældige nyhedsstrøm der skyller os i møde så snart vi tænder for tv eller computer, æder vi det hele råt, eller stiller vi os kritisk overfor hvad vi hører? Er vi i det hele taget i stand til at skelne mellem fantasi og virkelighed?

Er vi blevet viljeløse får, der render efter lederne? Lemminger der render efter den der råber højest.

Står det sådan til, at vi i nyheds- og informationsstrømmen er blevet hjernevasket, ukritiske og følelseskolde?

Flertallet har ikke nødvendigvis ret! Heller ikke selvom det kaldes demokrati!

Fordi regeringen siger at den og den politik er bedst, er det ikke nødvendigvis rigtigt!

Selvom regeringen fortæller os at flygtninge kun er ude på at udnytte samfundet, så er det ikke sikkert at det gælder alle, og dem det evt. gælder, hvis skyld er det?

Er den facistiske styreform mon virkelig uddød, eller klæder den sig bare anderledes.....?

Det er på tide at stoppe søvngængeriet, og tage stilling selv - og lade dem fare med deres ideologiske sludder og skræmmebilleder om de fremmede.

Overvågningssamfundet og tider med manipulerende magtsyge kapitalister, er et faktum nu.

Overvågningen af ekstremister er undskyldning for at aflytte telefoner, læse mails, kontrollere internetaktivtet osv.

Samkøring af registre - afslører enhver form for "unormal" adfærd.

Mobiltelefoner afslører hvor du opholder dig, hvornår.

Tvungen bankkonti - central kontrol over udgifter og indtægter.

Dankort - Butikkerne ligger inde med optegnelse af dine indkøb.

Sattellit-navigation - perfekt overvågning af din adfærd.

Gæld og fattigdom - perfekt adfærdskontrol, magthaverne "ejer" dig.

Tror du stadig du er fri? Tror du stadig at velfærdssamfundet er idel lykke og glade dage?

Enhver som tror han er fri - han eftertænker dette grundigt og vurderer om ikke han overvåges mere end grundigt.

Grin bare i dit naive glansbillede, om få år er alt hvad der hedder privat og intimitet et minde og vi vil leve i pupillerne af 1000 øjne døgnet rundt.

Overvågningssamfund og magtsyge kapitalister - "no further comments, your honour"

Tænker du selv, eller følger du bare efter?

Hvad skete i 30´ernes Tyskland? Tænkte de, eller fulgte de bare efter?

Vågn op danskere! Vågn op af jeres søvn, tænk selv, æd ikke politikkernes propaganda råt, følg ikke efter som viljeløse får!

Danmark har råd - Danmark har pligt til at hjælpe dem der kommer her i nød. Og Danmark har forpligtet sig til at behandle dem ordentlig, og ikke som svin og burhøns.

Danmark var et land med værdighed - råddenskab er vokset ud af dets midte!


Sig fra, sig nej og sig det nu! Vågn op inden vi ender i fængsel som systemkritikere.



Må kun gengives med tilladelse © Asyl-danmark.

Nedsat husleje

Endnu et fantastisk forslag fra regeringen.

Hvis man bor i en ghetto og er så heldig at kunne få et job i det ikke-eksisterende opsving som politikkerne er ved at falde over hinanden for at omtale, så skal man altså have nedsat husleje.

Hvad ialverden tænker de på, endnu en skævvridning af samfundet, endnu et tiltag der kun er med til at gøre vilkårene dårligere for de dårligst stillede, for det er jo DEM der har brug for nedsat husleje, ikke dem der tjener penge, og så bare for at få dem til at blive boende i ghetto-områderne.

Det vil udlukkende gøre, at de måske nok bliver boende, men da kun indtil at denne nedsatte husleje har givet dem sådan et frirum, at de har råd til at komme væk fra ghettoen. Og så bliver næste problem vel lejligheder der står ledige.... kan man mon uden at fornærme hans kapitaliske-selvhøjtidelighed Fogh, tale om uholdbar ekstremt kortsigtet løsning???


Hvornår holder regeringen op med deres tåbelige "belønningspolitik" og får øjnene op for dem der virkelig ikke har muligheder, dem der er på kanten af samfundet, de aller fattigste og mest udsatte, syge, misbrugere og andre stakler, der alt for længe har været holdt uden for samfundet, og nu pludselig er blevet en så stor byrde, at de skal jages, som var de kriminelle. Dem der af forskellige årsager ikke kan have et arbejde, årsager som regeringen i et vis omfang selv er skyld i, ved deres flygtningepolitik, og fremmedegørelse af alle der ikke lige passer ind i deres nazistiske menneskesyn. Fjendliggørelse af alle anderledes tænkende, og af mennesker der har en anden baggrund end deres kapitalistiske pengesvineri.

Hjælp dem der skal hjælpes, i stedet for at tro at, det at "jage folk" hvad enten det er med belønning eller med bøder. Igen kan vi konkludere, at ALT hvad den regering har fat i, står og falder med PENGE, alt gøres op i penge, de tror at alle mennesker kan købes for penge, "giv dem nogle flere penge så er de glade, og gør som vi siger". Man ser hele befolkningsgrupper der lallende som i en rus render rundt og jubler over den enorme skattelettelse. Og politikkerne i regeringen omtaler den skattelettelse med ord, som var det en million-lottogevinst det drejede som om til hver enkelt dansker. Sådan holdes danskere glade og tilfredse, giv dem en skattelettelse på et par 100 kroner, så lukker de øjnene for alle realiteter, og regeringen kan i ly af dette fortsætte deres menneske- og fremmedfjendske politik.

Lige sådan den nedsatte husleje der nu er på tale, "giv dem nedsættelse, så får vi dem til at gøre som vi vil" måske, men hvor længe, det er endnu en håbløs lappeløsning, og et forsøg på at købe sig ind hos befolkningen, købe sig ud af problemerne i stedet for at løse dem, resultatet bliver blot en endnu kraftigere polarisering i samfundet, men det er jo også det de vil, for jo flere der er afhængige af "dem" jo flere kan de få til at agere efter deres ønske, ved at vifte med en ussel pengeseddel.

Ikke så meget anderledes end dummebøder, ågerrenter og hvad det ellers kaldes i kriminelle kredse, hvor renterne til sidst er så store at man hænger uhjælpeligt fast i gæld, og kun lever på kreditorens gode vilje, men til gengælde også ubetinget på danse efter hans fløjte.

Det er jo tydeligt at der er en indgroet modvilje mod at hjælpe de svageste, og tro at man kan købe folk til gøre hvad man ønsker at få dem til.

Vågn op Danmark - der er en anden vej og vi har råd.


Må kun gengives med tilladelse © Asyl-danmark.