31 oktober 2007

Fogh er utroværdigt og principløs

Vores kære statsminister, som vi helst ser fjernet ved det kommende valg, har endnu engang på den mest dumme måde udstillet sig selv og skudt sig i foden..

Fogh kalder Socialdemokraterne for utroværdige og principløse, fordi de efter hans udsagn løber fra skoleforliget...

Men ved sidste valg, var det Fogh der løb fra nogle aftaler, dengang hed det "god forligsetik"

Læs selv og bedøm om ikke det er på tide med en seriøs regering, man kan regne med, og ikke mere VKO med Fogh, Bent og nazi-pia i spidsen for danmark.

LINK: Nyhedsavisen -

Fogh løb selv fra skoleforlig
Utroværdigt og principløst! Sådan sagde Anders Fogh i aftes, da Socialdemokratene bekendtgjorde, at partiet vil opløse folkeskoleforliget. Men Fogh løb selv fra et forlig før sidste valg. 'God forligsetik' hed det dengang.

Tungen var spids, da statsminister Anders Fogh Rasmussen i aftes gik på TV 2 og kritiserede Socialdemokraterne for at ville opløse folkeskoleforliget efter et valg.

- Det er gennemført utroværdigt og principløst, at de render fra aftalen, sagde Anders Fogh.

Men i 2002 var tonen en helt anden fra statsminister Anders Fogh Rasmussen, som forklarede hvorfor VK-regeringen gik enegang med Dansk Folkeparti og droppede den obligatoriske modersmålsundervisning til tosprogede børn. Fremgangsmåden var nøjagtig den samme som den, socialdemokraterne bruger nu.

- God forligsetik er, hvis man har et rigtigt forlig, og man ønsker det ændret, at man så annoncerer det, forud for et valg, sagde Anders Fogh Rasmussen dengang til Weekendavisen.

Avisen.dk har indtil videre ikke kunnet få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen, men undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, ligesom statsministeren, at Socialdemokraternes kovending er principløs.

- Det, der er utroværdigt, det er ikke, at man opsiger et forlig. Det kan man altid gøre, men det ødelægger troværdigheden i Socialdemokraternes skolepolitik, siger Bertel Haarder.

Pinligt Fogh!! - du er træt og udslidt - lad os få en ny frisk og arbejdsvillig regering der kan gøre noget ved alle de løse ender som Fogh og co har efterladt.

Etiketter:

DF og K i åben fight om valg-gas

Hvorfor gå og spekulere og være i tvivl om, om den siddende regerings løfter og narrestreger nu også har et reelt indhold - når man kan få det direkte fra hestens mule?

DF kalder åbenlyst regeringens miljøpolitik for "en falliterklæring" "panikhandling" og "valggas"...

Lad os da få en regering der tager sagen seriøst, og ikke bare taler om tal og ideer, men nogle som gør noget ved miljøet, vindmøller, brændstof, CO2 osv. Den siddende regering kan intet gøre ved det, de sylter miljøet og river vindmøllerne ned, mens de pumper penge i industriens rygende skorstene...

Bedøm selv:
Uenigheden mellem De Konservative og Dansk Folkeparti blusser nu op igen, fordi miljøordfører Jørn Dohrmann (DF) retter en skarp kritik af det konservative miljøudspil i valgkampen.

Her forslår K blandt andet en ændring af landdistriktsstøtten til miljøet samt en ekstra miljømilliard:
"Det er en panikhandling fra en minister, der ikke har formået at løse nogle opgaver herhjemme. Før sommerferien blev flere af hendes lovforslag slet ikke tredjebehandlet. Det er en ren falliterklæring," siger Jørn Dohrmann.


"Det er en panikhandling fra en konservativ miljøminister, som ikke rigtig ved, hvilket ben hun skal stå på, i stedet for at sige, at nu giver vi flere penge til miljøet. Vi kan se, at der er et behov, som ikke er dækket godt nok. Hun burde i stedet gribe til lommerne og se på, hvordan der bliver skaffet flere midler til miljøet," siger Jørn Dohrmann.

(...)hvis man virkelig vil noget på det område her. Hvis de mente det her, burde det være med på finansloven 2008. Derfor takserer jeg det bare som valggas," understreger Jørn Dohrmann.

Kilde: TV2

Etiketter:

Mere ballade hos regeringspartierne...

Den nyvalgte folketingskendisdat, Larrain har (i maj 2007)åbenbart været så uforsigtig at udtale sin ærlige og oprigtige meningen om sin partikammerat Kulturminister kludderMikkelsen:

Kilde: TV2

En stakkels lille kulturminister, der er for lille til sin plads. Sådan betegnede Paula Larrain (K) i maj 2007 Brian Mikkelsen (K), oplyser TV2 News.

"Nu skal vi rykke, mens jernet er varmt. Og belære den stakkels lille kulturminister, der er for lille til sin plads."

Senere forklares det med at at følelserne løb af med hende, og Mikkelsen glatter også fint ud, det er jo forståeligt at hun var ked af det og bla-bla-bla-bla-bla....

Er det en troværdig kandidat? Kan man tage konservative seriøst -

Etiketter:

3-1 til Fogh (i løgne)

Ja, Socialdemokraterne har eller vil opstige folkeskoleforliget, og det falder Fogh så meget for hjertet at han nærmest fingerer et hjerteanfald for åben skærm...

Vi kender legen, det er spind og valgkamp for at få modstanderen til at virke utroværdig og falsk.

Men hvem er det egentlig der er utroværdig?

Er det mon ikke Fogh-regeringen der netop taler om at gøre om med stopurstyrrani og stregkoder, afbureaukratiseringen af hele socialsystemet og herunder vel også skolesystemets uendelige rækker og bunker af papirer. Men fordi Socialdemokraterne så mener at skoleforliget kan gøres bedre, så er den stakkels mand ved at afgå ved døden for åben skærm...

Har Fogh ikke problemer nok?

Det er lige kommet frem, at dødsårsagsregisteret ikke er opdateret i 5 år, så ingen ved faktisk om behandlingsgarantier og kvaliten af behandlingen som jo efter regeringens udsagn er den bedste i verden, virker...

Link: Nyhedsavisen - Regeringen har syltet dødstal siden 2001

Vælgerne har ikke en chance for at se, om regeringens sundhedspolitik virker. Tal for, hvad danskerne dør af, er ikke opdateret i årevis.

Regeringen har lovet danskerne et sundhedsvæsen i verdensklasse. Men samtidig har den syltet tal for, hvad danskerne dør af.

Siden 2001 er Dødsårsagsregistret ikke blevet opdateret. Og de seneste tal i Cancerregistret er fra 2003. Derfor kan hverken læger, politikere eller andre borgere se, om regeringens indsats på sundhedsområdet virker, vurderer landets førende eksperter:

»Det er regeringens mål, at kvaliteten af dansk forskning skal kunne måle sig med den bedste i verden. Men man kan altså ikke være på forkant med den internationale kræftforskning, hvis man kun har fem år gamle data at gøre godt med,« siger Elsebeth Lynge, professor ved Københavns Universitet.

Sundhedsstyrelsen udgav sidste år nogle foreløbige tal for 2005, men de er for ufuldstændige, vurderer Lynge.

Jes Søgaard, direktør for DSI Dansk Sundhedsinstitut, kalder sagen besynderlig.

»Tallene ville jo kunne vise, om kræftplanerne virker,« siger Jes Søgaard.

Kræftens Bekæmpelse valgte i en periode at stille mandskab til rådighed, der kunne hjælpe styrelsen med at opdatere tallene. Men selvom andre gjorde arbejdet, har styrelsen ikke offentliggjort tallene.

»Personligt er jeg lidt forbløffet. Vi betalte en del af omkostningerne og fik lovning på, at tallene ville blive tilgængelige. Alligevel har man ikke villet publicere dem endnu,« siger Gerda Inglund, seniorstatistiker ved Kræftens Bekæmpelse.

Regeringen får hård kritik af oppositionen.

»Det er helt urimeligt. Vi aner ikke, hvor der er problemer,« siger Jens Peter Vernersen (S).

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Sundhedsstyrelsen. (CITAT slut)


- Jo Fogh-regeringen står så sandelig med problemer op over begge ører, men vælger altså at fokusere på at Socialdemokraterne ønsker at gøre op med kontrol-manien.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har regnet ud at Fogh-regeringens skatte og velfærdsplaner mangler ikke mindre end 43 milliarder kr. Link: Nyhedsavisen - VK-plan mangler 43 milliarder om året

- Dansk økonomi er ikke holdbar, lyder det fra DA, som støttes af økonomifprofessor ved Aarhus Universitet Torben Andersen, der er tidligere formand for Velfærdskommissionen.

- DA's analyse bekræfter, at der trods velfærdsforliget fra sidste år er et ret stort problem, der er uløst. Derfor er det for tidligt at indlede diskussionen om alt det gode, man gerne vil sætte i gang, siger Torben M. Andersen til Børsen med klar henvisning til både regeringens og Socialdemokratiets løfter om at bruge milliarder af kroner på velfærd.
(CITAT slut)

Det er da også en slags penge, som Fogh og hans allierede skal trylle ud af kagedejen, men vent nu og se, der går ikke længe før regeringen er ude og tale om forkerte tal og oplysninger, regnefejl og manipulation - faktum er jo bare, at regeringen bruger pengene flere gange i håb om, at Danskerne tror på deres løgne og ikke eksisterende "historiske løft" et løft de har haft 6 år til at begynde på, men som de åbenbart først nu, når valget skal vindes er kommet i tanke om.

Derudover er det til at læse på Nyhedsavisen, at Fogh kort før valget blev udskrevet fik placeret sin tidligere trafikminister Hr. Undskyld-togene-ikke-virker-og-altid-er-forsinket-Flemming Hansen, har fået et nærmest guldæg at sidde på efter han træder ud af regeringen og folketinget. Hvem sagde nepotisme og kammerateri? Ingen skal komme og fortælle mig at Fogh ikke nøjagtig har vidst at han ville udskrive valg, kort efter dette, kort efter skattelettelser og store forkromede fabler om milliarder til danskerne...

Jeg spørger bare igen, hvem er det, som er utroværdige?

Og hvem er det, som er seriøse og vil en bedre vej for Danmark, som gør noget ved tingene i stedet for at snakke og love - velfærd, og miljø skal på dagsordnen ikke tåbelige snyderier og uholdbare økonomiske "løft" ikke skjulte dagsordner og tal, som ikke tåler dagens lys...

Stem for fornyelse stem for seriøsitet på de vigtige områder, miljø, velfærd og social retfærdighed...

Etiketter: