25 oktober 2007

SF vinder dag 1 i valgkampen

Omend jeg er noget subjektiv i bedømmelsen, så synes jeg nok at oppositionen er skarpere end nogensinde før.
Jeg lagde mærke til især Søvndal (SF) der var ingen slinger i valsen skarpe gode pointer, som enhver må kunne se fornuften i. Helle (S) var efter min mening også utrolig ligefrem og fik sat Fogh og hans kumpaner på plads i en sådan grad at jeg ville tørre det dumme smil af, hvis jeg hed Fogh eller Bent.
En overraskelse var det også at se Kornbæk fra (KD), Kristendemokraterne uanset navn, formand, politik og valg af statsminister, har aldrig sagt mig noget, men den kontanthed hun i aftes på DRs partilederrunde lagde for dagen, må jeg sige imponerede mig noget.
Største skuffelse var Enhedslisten, de manglede slagkraft og argumenter, men det gjorde både K, NA, og for så vidt både V og DF sandt at sige også, så det kan vi se igennem fingre med. Naser Khader, hvor sympatisk han end er, lignede en der var forskrækket og nervøs og kom ikke særlig godt igennem med sin politik.

På følgende link, kan man læse hvad DR skriver om første dag i valgkampen, og ifølge DR har SF angiveligt klaret sig rigtig rigtig godt, en mening som jeg iøvrigt deler, sjældent er Søvndal set mere skarp og fast besluttet på at få Danmark på ret kurs igen, sikre velfærden, sørge for sundhedssystemet og ikke at forglemme, holde Danmark ude af krigssituationer som den Fogh og co. ledte DK ind i, med både menneskelige tragedier og tab til følge.

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Politik+temaer/2007/Valg/2007/10/25/214129.htm

(start)
SF vinder dag 1 i valgkampen.

SF står som den store vinder af valgkampens første døgn. Det viser en frisk meningsmåling, som Epinion har lavet for DR Nyheder.
På valgdagen sagde 9,7 procent af de adspurgte, at de ville stemme på SF. Torsdag aften svarede 11,2 procent af vælgerne det samme. Hvis der var valg i dag ville SF komme ind med 20 mandater. Det er ni mandater flere end ved valget i 2005.
V overhaler SOgså Venstre går frem og har igen overhalet Socialdemokraterne. Venstre står i den nye måling til 27,2 procent og 49 mandater, mens Socialdemokraterne får 26,9 procent og 48 mandater.
Ud over Socialdemokraterne mister De Radikale også vælgere, mens Enhedslisten med 2,2 procent fortsat ligger over spærregrænsen.
NA har de afgørende mandaterPå den borgerlige fløj taber Ny Alliance vælgere til fordel for Venstre. De to partier udveksler et enkelt mandat. Dansk Folkeparti og De Konservative går lidt tilbage.
Til sammen giver det regeringspartierne og Dansk Folkeparti 86 mandater, mens oppositionen står til 81 mandater. Det betyder, at Ny Alliance fortsat ser ud til at sidde med de afgørende mandater, der bestemmer, hvem der skal være statsminister.

(slut)

Etiketter:

Dagens Konservative overbud

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-9106293.html

På ovenstående link kan vi læse om dagens konservative overbud, en øvelse som den sidde regering mestrer til fulde, men jeg synes dog de har haft 6 år til at vise hvad de kan, og det er åbenbart ikke meget de evner at føre ud i livet, de konservative har fået så godt som INTET igennem af deres politik, og det er for iøvrigt ingen tilfældighed at Pia altid konsekvent siger "VOK-regeringen"... værd at tænke over!!

(start)
Bendtsen: Max. 50 pct. i skat

Topskatten skal ned på 50 procent, siger Bendt Bendtsen. Han ønsker det skrevet ind i nyt regeringsgrundlag.

De Konservative skærper skattekrigen med regeringspartneren Venstre. To dage efter, VK-regeringen fik vedtaget sin skattepakke, kræver De Konservatives formand, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, at topskatten får et kraftigt hak nedad.
"Vi holder fast i den skattemæssige vision om, at man skal beholde halvdelen af det, man tjener. Max. 50 procent holder vi fast i," sagde Bendt Bendtsen på et pressemøde i partiets gruppeværelse på Christiansborg.
Selv om Bendt Bendtsen gjorde det klart, at De Konservative ønsker en fortsættelse af VK-regeringen, så beskrev han sit eget parti som "regeringens borgerlige vagthund". Den konservative formand ønsker derfor, at skattelettelserne bliver skrevet ind i et eventuelt kommende regeringsgrundlag.
"Vi vil fortsætte vores skattevision, men jeg kan selvfølgelig ikke give et valgløfte med mine nuværende 18 mandater i ryggen," sagde Bendt Bendtsen.
Den konservative formand foreslår samtidig, at børnefamilierne skal kunne trække op til 2000 kroner om måneden fra i skatten for udgifter, de har til rengøring.

(slut)

Etiketter:

Dagens Fogh-spin

http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-9114917.html

Taget fra TV2 nyhederne på ovenstående link:

Økonomer: Foghs 50 mia. er fup

Statsministeren lover med 50 mia. kr. til offentlige investeringer et "histo­risk løft". Men det er et simpelt fup­nummer, konkluderer flere økonomer.
De peger på, at Foghs løfte alene sikrer, at investeringerne følger den almindelige økonomiske udvikling.
"Man kan ikke kalde det et løft, man kan kalde det alle tiders spin," siger økonomiprofessor ved Copenhagen Busi­ness School, Niels Blomgren-Hansen. Regeringen henter de mange penge ved at tage udgangspunkt i en fastlåsning af investeringsniveauet for 2008.
Men ifølge professor i økonomi ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er beregningsmodellen problematisk, og borgerne vil næppe mærke pengene som et løft:
"Det bliver svært at opfatte alle de 50 mia. kr. som reel nytilførsel. En hel del vil blive slugt af helt normale offentlige investeringer, som følger af den almindelige udvikling," siger han.

(slut)

Vi lader os ikke narre af alle de borgerlige løfter, de har haft 6 år til at rette op, og nu vil de have os til at tro at deres evner rækker til andet end tom snak, store armbevægelser og smalle forlig med den fremmedfjendske Pia.

Etiketter:

Endelig valg

Så er der udskrevet valg, endelig vores demokratiske mulighed for at gøre op med de seneste 6 års jammerlige misbrug af velfærdssamfundet...

politisk protest anbefaler et systemskifte!

Etiketter: