29 november 2005

Fogh´s vinterføre -

"Vejdirektoratet advarer om pletvis glatte veje..."

Ja det hører vinteren til med den slags meldinger -

Men de helårlige meldinger om glat fører, vi har været vidne til i den periode med denne V-K (DF)-regering ved magten, overgår vist selv de værste forudsigelser og prognoser.

Som læseren nok har gættet så handler dette hverken om vinter eller om glatte vejbaner, men om Fogh´s ultra glatte facon, som man da alt andet lige må anerkende som fungerende på størstedelen af befolkningen, som holdes tilfredse, og glemmer alle løgnene, bedraget, fusk og underlige stærkt kritisable udtalelser, fordækte private forhold og deraf følgende utroværdighed.

Planen går ud på, når der er opstået et problem, når der er foretaget velbegrundede angreb på regeringens politik, når hans ministre har dummet sig i tale og eller handling, så står Fogh frem, beklager, undskylder, forklarer og lover bod og bedring, om der derefter bliver bod og bedring er i mange tilfælde et åbent spørgsmål, men sagen her er Fogh´s fremgangsmåde.
For med den, så bliver sagerne sjældent ret gamle i pressen, den offentlige debat bliver lukket, og mennesker glemmer hurtigt hvad sagen handlede om, man må sige at det er smart og snedigt det Fogh der gør, eller rettere hans spindoktor, er det vel der udtænker den slags narrespil.

Men lad os se, hvad vi har glemt og jeg har uden tvivl glemt en masse af det, men de sager jeg mindes er følgende: (i tilfældig rækkefølge)

Finansminister Thor Pedersens, boligforhold og mere eller mindre mystiske fordækte sager tilbage i 2002 - personligt husker jeg ikke udgangen af sagerne og det gør befolkningen nok heller ikke generelt.

Undervisningsminister Ulla Tørnes - mildest talt tåbelige irettesættelse af unge studerende, der demonstrerede i københavn, hun talte ned til menneskerne som var de ikke andet end små børn, der helt uden forstand på hverken dit eller dat havde forbrudt sig imod almindelig anstændig opførsel. Hvad blev der af det?

Kirkeminister Tove Fergo´s rod i regnskaber og noget med lønforhøjelser til familiemedlemmer, lad det sidste stå med lidt usikkerhed, men der var noget i den stil, nu er hun godt nok ikke kirkeminister længere, men skete der ret meget andet end at hun blev sat under adminstration?

Conni Hedegaards, vage behandling af sagen om storcenteret Føtex mener jeg det var et sted i Jylland der var bygget uden tilladelse, så var det lovligt og så var det ulovligt og så var det vist lovligt igen, og sidst så vidt jeg husker blev det kendt ulovligt, hvad er der sket i den sag?

Claus Hjort Frederiksen´s bummert med at begynde at pille ved ledighedsreglerne, de var med et trylleslag væk, gemt og pakket ind i undskyldninger og misforståelser...

Søren Gade - der legede Rambo og Terminator i Irak, med synligt våben.

Eva Kjer Hansen - hvis jeg ikke husker helt galt var det hende, der pludselig fik snakket over sig, og at sand liberal politik nu var på trapperne så øget ulighed skulle til at være et politisk mål i sig selv - endnu engang glemt og som slettet fra landkortet.

Henriette Kjær - hvis samlever havde så meget rod i privatøkonomien at der var ubetalte regninger i flere tilfælde.

Anders Fogh, og hans nytårstale hvor det kunne bevises sort på hvidt, at DI (Dansk Industri) havde haft en afgørende finger med i taleskrivningen.

Endnu en Anders Fogh - Anders Fogh Rasmussen var i 5 år skatteminister i Poul Schlüters regering. Mens han talte om pengene, der fossede ud af statskassen, fossede de i virkeligheden mest ud af hans eget ministerium, der ikke kunne holde sine budgetter.I november 1992 blev han tvunget til at gå af, efter en kommissionsdomstol havde afgjort, at han havde løjet overfor folketinget og forsøgt at skjule et stort budgetunderskud i skatteministeriet ved at fifle med tallene.Mens Anders Fogh Rasmussen slap med at gå af, blev der rejst tjenestemandssag mod den embedsmand, der havde assisteret i den kreative bogføring.Efter den ødsle og løgnagtige Anders Fogh Rasmussen var blevet hældt ud, skulle der bringes orden på ministeriet.

Ja find selv på flere - der er uden tvivl masser at tage af. Og det er ikke for at bære nag og fiske gamle sager frem, men det er Foghs luskede og beregnende facon jeg her er ude på at afdække.

Har man problemer med at finde på flere kan man kigge her:
http://www.ministerlisten.dk/

Vi kan alle fejle, og der sker sager som vi ikke kan hænge ham eller regeringen op på, men hvor længe skal den glatte ål slippe godt fra alle sine undskyldninger, hvem holder ham fast på at der sker bod og bedring?

Tænk efter om det er sådan en statsminister du ønsker skal blive siddende, en der er så fikseret på sin fremtoning i medierne, at alt går gennem et filter, inden du og jeg hører om det HAN vælger at kalde sandheden. En der er så afhængig af folkestemningen, at sagerne helst hurtigst skal glemmes.

Anders Fogh Rasmussen har slæbt en hær af spindoktorer og medieanalytikere med sig ind i statsministeriet for at sikre, at alt hvad der kommer ud af perfektionisten Foghs mund er fokusgruppetestet og analyseret ned til mindste detalje. Falder vi for den manipulation?

Man må give ham at han mestre at styre medierne og folkestemningen, men mestre han også at føre det ud i praksis, eller bliver det bare gemt og glemt under falske løfter, politiske "lykkepiller" samt isglatte politiske vendinger og slidte floskler.

Lad os få noget salt på kørebanen, inden Fogh og hans slæng glider helt ud i rabatten og kører Danmark endnu mere skævt end de allerede har fået gjort, ved deres uansvarlige illusions-politik.


Må kun gengives med tilladelse © Asyl-danmark.

DF spiller på folks frygt....

"Dansk Folkeparti spiller på folks frygt for at give indtryk af handlekraft. Peter Skaarup er åbenbart fløjtende ligeglad med den personlige frihed, så længe han kan få lov til at føre en politik, der er båret af, at frygten er hans våben. Venstres udgangspunkt er ikke frygt, for man vinder ikke noget på at skabe frygt. Og Peter Skaarup kan ikke forhindre terror med alle Dansk Folkepartis vidtgående forslag," siger Jens Rohde til Ritzau.

Interessant udtalelse fra Jens Rohde.

For mig at se en direkte indrømmelse og klar tilståelsessag, at "DF spiller på folks frygt"
Ja der kan man jo bare se, rart han endelig har indset det, og rart at få bekræftet det man har vidst så længe, nemlig at regeringens nazistiske politik ikke er andet end skræmmebilleder og at indgyde frygt for de fremmede hos befolkningen.

Videre står der: "- for at give indtryk af handlekraft"

Regeringen og DF spiller altså to roller i skuespillet, de indgyder frygt og bæven for alle de frygtelige fremmede som udelukkende kommer hertil for at overtage danmark med deres religion og ekstremistiske holdninger. Og når så de har fået denne frygt indpodet hos os, så kommer de som store handlekraftige supermænd der med DF i spidsen sørger for at redde alle os stakkels danskere, fra den store frygtelige fjende...

"- for man vinder ikke noget ved at skabe frygt." siger Rohde videre.

Men det er da trods alt lykkedes V og K, ved at hoppe med på DF´s "frygt-metoder" at komme til magten, og føre en på mange måder totalt uacceptabel og uanstændig udlændigepolitik, så det passer vist ikke helt det du siger der, hr. Rohde.

Hatten af for Jens Rohde og hans indrømmelser om regeringens nazipolitik, tankerne går atter tilbage til 30´ernes Tyskland hvor skræmmebillederne omhandlede jøderne.


Også Birthe Rønn Hornbech affærdiger Skaarups angreb:
"Det er uansvarligt af Peter Skaarup, hvis han vil forøge at bilde befolkningen ind, at han kan forhindre terror. For det kan han ikke"

Her læser vi så Birthe Rønn Hornbech´s indrømmelse af, at uanset alle disse tiltag så kan vi ikke forhindre terror. Meget interessant og tankevækkende indrømmelse....


Og hvad får man ud af disse udtalelser?

DF og til dels V og K, som jo læner sig op ad DF - bruger altså frygt til at få indflydelse. Er det ikke magtmisbrug?

Regeringens vidtgående overvågningsprogram, nytter altså ikke det helt store, "for på trods af alle tiltagene kan vi ikke forhindre terror".


Lader du dig styre af den frygt regeringen med DF i spidsen lader os tro, er begrundet?


Må kun gengives med tilladelse © Asyl-danmark.

Svar fra Venstre´s Irene Simonsen

Hermed et svar fra Venstre på teksten fra "Skriv til politikkerne"
Vi takker naturligvis Venstre for at reagere på henvendelsen, men havde håbet på noget konkret frem for den typiske gang udenomsnak og ansvarsfraskrivelse.

Mine kommentarer står løbende med rødt mellem Venstre´s krokodilletårer.


Et liv på vrangen

Af MF Irene Simonsen, Integrationsordfører for Venstre

De stakkels børn. Efter tv-2s udsendelse forleden om mange børns helt uacceptable liv i asylcentrene, kan man ikke andet end blive dybt berørt. Vilkårene for disse ulykkelige og uskyldige børn skal ændres, og VK-regering er klar med en række tiltag, der gør op med dette morads.

Flot at Venstre indrømmer det uacceptable i forholdene på asylcentrene, og at de vil gøre noget ved det, men HVORFOR er det først der sker noget i Danmark, når pressen kommer ind over sagen??? og disse tiltag, vil jeg gerne se inden jeg tror dem.

Flere faktorer spiller ind. Skylden for børnenes vilkår kan ikke placeres entydigt.

Regeringen må da have det overordnede ansvar for forholdene, og at basale menneskerettigheder, børns tarv og lignende, bliver overholdt! Det er helt klart regeringens opgave at få udlændigestyrelsen eller hvem det måtte være til at sørge for at forholdene er acceptable uanset om man venter på afgørelse, venter på at blive udvist eller hvor i systemet man opholder sig!

For det første er der forældrene, der gør, hvad de kan, for at trække en afgørelse i langdrag. Appel på appel, ny ansøgning etc. Det er sådan set fuldt forståeligt, at forældrene bruger alle kneb – men taberne bliver børnene.

Den sædvanlige sang, uanset hvad forældrene gør, så er det stadig statens ansvar at børnenes tarv bliver varetaget, selvfølgelig er der forældre der udnytter situationen, men det undskylder minsandten ikke regeringen o.a for ikke at gribe ind når så voldsomt et omsorgssvigt pågår.

Sagsbehandlingstiden er den anden faktor. For at gøre ventetiden i asylcentrene så kort som mulig, ønsker VK-regeringen, at såvel den generelle asylansøgning som ansøgning om opholdstilladelse af humanitære grunde kan køre samtidig. Det vil forkorte sagsbehandlingstiden og dermed ventetiden i asylcentrene væsentligt.

Et tredje element er børnenes rolle. Ofte må de påtage sig en voksenrolle, som de slet ikke har forudsætningerne for at håndtere. Vi så f.eks., hvordan de må påtage sig rollen som tolke for forældrene og videreformidle forældrene lidelser, følelser og bekymringer.

Staten tvangsfjerner rask væk danske børn for meget mindre end hvad vi ganske rigtig, som her beskrevet så i tv, hvor er den omsorg og det ansvar i forhold til disse børn? De er mærket for livet - kan vi leve med det ansvar, eller kigger vi fortsat den anden vej?

Det vil der nu blive rådet bod på, så asylbørnene ikke længere skal agere tolke. Autoriserede tolke vil blive stillet til rådighed for familierne.

Røde Kors’ medarbejdere gør et stort og godt stykke arbejde både for børnene og deres forældre. Men mere kan gøres. Da vi jo ved, at ca. 90 procent af asylansøgerne får afslag og derfor skal sendes hjem igen, skal vi være dygtigere til at hjælpe dem med f.eks. målrettet undervisning der kan gavne dem fremover, så de bliver bedre i stand til at forsørge sig selv, hvis og når de sendes til hjemlandet.

De radikale har fremsat et forslag om, at har en familie opholdt sig i et center i mere end 3 år, skal familien automatisk have opholdstilladelse. Det hjælper ikke disse børn. Tværtimod vil de betyde, at flere og flere vil forsøge at trække sagen så længe ud, at 3 års-grænsen passeres, og der gives opholdstilladelse. Forslaget kan også virke som en magnet for asylansøgere. I øvrigt er 3 år i et center al for lang tid for børnene.

Jeg er enig i, at Danmark ikke bare skal være et land man tager til, og næsten pr. automatik får asyl osv. Jeg kan se både godt og dårligt i begge forslag, men som udgangspunkt må man også se menneskeligt på sagen, og lade nåde gå for ret - kynisme er ikke dansk, selvom DF påstår det hårdnakket.

Og jeg medgiver at der skal være mere konsekvens, bliver sagen afvist skal man ud, fx kunne man lade én anke af sagen gå, og lade den være gældende, det kan man vel nå inden for en overskuelig tid på under 3 år.

Men nu er 3 år pludselig alt for meget før børnene, uha, så humane vi er blevet, så snart pressens spotlys er på sagen, lad dog de børn fx være i dagsinstitution, eller en form for international skole, engelsk er der aldrig nogen der har taget skade af at lære. Der må børne-psykologer på sagen, ja og voksenpsykologer til de voksne selvfølgelig, mange asylansøgere har måske krigstraumer, eller andre psykiske sår og ar på sjælen, som kan afhjælpes i den tid de nu er i danmark. Vi har så travlt med at være supermænd og politimænd ude i verden, mens vi glemmer de udsatte, der bor lige ved siden af os herhjemme.


Børn skal ikke leve et liv på vrangen. Børn skal behandles ordentligt og have lov til at være børn.


Meget fin og diplomatisk skrivelse fra Venstre - men trods alt godt at de vil ændre på forholdene, nu er spørgsmålet bare om de får lov fra DF.

Jeg synes Radikales forslag er fint, man må også se på sagerne menneskeligt, er personerne så mærket, så må de om ikke af andre årsager, så af ren og skær medmenneskelighed, få ophold, og betinget statsborgerskab efter den gældende lov, som jeg ikke kan udenad.

Det kan ikke være rigtig at system og kasser skal trækkes ned over hovedet på mennesker, med store psykiske omkostninger til følge, mange kommer for at få hjælp - så er vi forpligtet til at hjælpe dem og tage os af dem, om så det ender med de må blive her, så går det nok også med det, og pengene gider jeg komme ind på, vi er et af verdens rigeste lande, skulle vi ikke have penge til at hjælpe mennesker, det tror jeg nok vi har.

Kort sagt ansvarsfraskrivelse - og undskyldninger, som vi er vant til, men lad gå, hovedsagen er at der bliver gjort noget NU! og jeg håber at Venstre tager sagen meget alvorligt, for den er alvorlig! Men som tidligere sagt, beklageligt at der først kommer skub i sagerne i Danmark så snart pressen og offentligehedens skarpe lys, afslører råddenskaben i vores midte.


Må kun gengives med tilladelse © Asyl-danmark. (gælder det med rødt)