30 november 2005

Regeringen har spillet fallit....

Nye tal viser at Fogh-regeringen har store problemer med at styre økonomien i det offentlige, i Fogh-regeringens tid har der hvert år været et stort merforbrug, og tal fra Danmarks Statistik viser at der i år er en ny milliardoverskridelse. Beregninger fra Danske Bank viser en overskridelse i omegnen af 8,2 milliarder, og det er jo nok lidt mere end man kan kalde småpenge.

Hvordan kan det mon ske?
Cheføkonom i Dansk Industri udtaler "Regeringens styringsredskaber har spillet fallit."

Det er da en alvorlig sag i mine øjne, ikke mindst i lyset af hvor godt det hele ifølge samme løgnagtige regering går i Danmark.

Og den sædvanlige ansvarsfraskrivelse kommer da også som ventet:

Thor Pedersen udtaler: "Staten overholder sine budgetter, merforbruget sker i kommuner og amter"

Spørgsmålet er så, hvor meget sandhed der er i den udtalelse, og om vi tror på at regeringen evner at styre dansk økonomi på en forsvarlig måde, eller om der pludselig viser sig et stort alvorligt problem som finansgenierne havde glemt at regne med i deres kreative bogføring som vi jo skal huske at Anders Fogh var mester i, tilbage da han var finansminister.

Det viser sig at regeringen hidtil har hældt i omegnen af 20 milliarder i dette økonomiske "sorte hul" - hvor længe tør vi blive ved at stole på deres løgne?


Må kun gengives med tilladelse © Asyl-danmark.

S og asylbørnene

Socialdemokraterne vil lade de sociale myndigheder og politiet tilbageholde forældreløse asylbørn på ungdomsinsti­tutioner, hvis regeringen ikke kan finde andre måder til at forhindre menneskehandlere i at få fat i dem.

På baggrund af sagen om 26 forsvundne kinesiske børn vil S have integrations­minister Rikke Hvilshøj (V) og justits­minister Lene Espersen (K) i et samråd om sagen i Folketinget. Ministrene skal forklare, hvem der har ansvaret for børn uden ledsagere, og hvad rege­ringen vil gøre for at forhindre, at de bliver ofre for menneskehandel.

Socialdemokraternes retsordfører, Morten Bødskov, siger, at hensynet til børnenes ve og vel går forud for de midler, der tages i brug.

Han påpeger, at de sociale myndigheder i forvejen har haft rumænske børn fra lommetyvebander anbragt bag lås og slå i ungdomsinstitutioner.
På et halvt år er 26 kinesiske børn forsvundet fra et asylcenter i Grib Skov.
Politiet ved ikke præcist, hvad er sket med dem, men har mistanke om menneskehandel.


Endelig bliver regeringen stillet til ansvar for deres umenneskelige behandling, af i dette tilfælde asylbørn uden ledsager, der falder i hænderne på pengegriske bagmænd.

Så kan man altså deraf tolke at Socialdemokraterne også mener at hensynet til asylbørnenes ve og vel også går forud for milimeter demokrati, umenneskelig regelfascisme og de utallige skrankepaver, der er i systemet, kort sagt at de penge der nødvendigvis skal bruges til at sikre børnenes tarv/ ve og vel osv, kan og skal findes, eller hvad mener du om det Morten Bødskov?

Godt initativ S, jeg håber vi kan regne med mere af den slags fra jer, så de dårligst stillede kan få de forhold som alle mennesker har krav på som det mindste i et så rigt land som Danmark.



Må kun gengives med tilladelse © Asyl-danmark. (gælder det med rødt)