04 november 2007

Velstand og ulighed = selvfed?

Er vi i Danmark virkelig blevet så rige og vel-bjerget at vi kun kan høre, se og tænke på os selv?

Noget tyder på det, social bevidste partier kan ikke få budskabet igennem, partier der tænker på bløde værdier om lighed og velfærd, ældre, uddannelse og børn har ingen tilslutning...

Er vi blevet så selvfede og egoistiske at det kun er penge der tæller i vores valg?

Sørgeligt er det bestemt, at den siddende Fogh-regering har held med at købe sig til stemmer for sølle 100 kr i skattelettelser, mens ældre bliver behandlet som skidt, og skidt (på sygehusene m.m) bliver behandlet som guld, dvs, at det bare får lov at blive liggende. Og liggende får psykiatriske patienter også bare lov til, der er ikke plads, de kan ligge på gulvet og blive udskrevet pga manglende personale når de gennem forsøg med medicin er nogenlunde bedøvet.

Skole og uddannelser svæver rundt, studieordninger gymnasiereformer og kvalitet på uddannelserne er fuldstændig skævt, "vi asfalterer mens vi kører" udtaler/indrømmer undervisningsministeren omkring gymnasiereformen, pinligt!!

Privatiseringen er det eneste der kører og fungerer i Danmark, arvesølvet er solgt, jeg ved ikke hvor de vil blive ved at få penge fra til deres problematiske overforbrug. Men måske ved at jage folk også i private sygdomsforsikringer og dermed undergrave det danske system med lighed uden skelen til økonomisk formåen.

Det er en frygtelig retning Fogh har sat Danmark på, alt skal puttes i kasser og kontrolleres alle skal være ens og passe ind i systemet, der er ikke plads til skæve eksistenser, til folk med en anden livsindstilling end at penge = lykke. Alle skal være uddannet til at tjene penge (til staten) alle skal være solbrændte, alle skal være danskere i den mest snævre betydning af ordet, alle skal være ligeglade med andre end dem selv. Socialt udsatte, det er deres egen skyld, arbejdsløse, det er deres egen skyld, fattige, det er deres egen skyld, miljøet er sat over styr, infrastrukturen er nedslidt med togforsinkelser, oversvømmelser, massive problemer i trafikken, halve løsninger og ideer.

Og igen miljøet, vindmøller bliver pillet ned hurtigere end nye bliver sat op, og regeringens løgne om en større effekt holder ingen steder, vi har i 2007 et regulært minus på vindenergi-regnskabet, det er skandaløst når man samtidig køber befolkningen med latterlige skattelettelser på småpenge, når hele samfundet er kørt i sænk, intet virker og alt er overladt til tilfældigheder eller i bedste fald uduelige embedsmænd der har fået en titel og et projekt de kan hygge sig med at gennemføre uden iøvrigt at have en anelse eller den mindste erfaring om hvad de laver.

Problemerne tårner sig op i Danmark, men danskerne sidder med hænderne i skødet og smiler, for vi har fået 100 kr i skattelettelser, mens det ikke fungerende skattestop iøvrigt æder 400 kr. Er vi så blinde og ligeglade med alt andet end vores pengepung, interesserer vi os ikke for nedslidte skoler, for vores ældre for at de unge skal få en god og solid uddannelse?

"Når udlandet bliver billigere skal vi blive klogere" har Foghs mantra lydt mange gange...
Det er endnu en sag fuldstændig uden hold i, aldrig er der skåret så meget i tid (Fogh kalder det effektivisering), aldrig har de studerende været så meget under pres for at blive færdige (Fogh kalder det gulerod), aldrig har der været mere papirnusseri og bureaukrati på universiteterne, usikkerhed for de studerende pga nye ordninger, dårlig vejledning, useriøse afgørelser og systemer, et håbløst forældet IT-system gør det til en jungle at finde hvad man skal bruge og SUen er skåret ned til det mindst mulige, for at piske folk igennem systemet uden de lærer alt for meget. Er det, det Fogh mener med "Når udlandet bliver billigere, skal vi blive klogere"? Vi har åbenbart ikke råd til at blive klogere, vi har ikke råd til at give unge en ordentlig uddannelse, fordi det koster SU.
Måske kan det tænkes at SU-ordningen er blevet helt skæv, for på ungdomsuddannelser altså adgangsgivende så som gymnasie, HF m.m er der næsten ubegrænset muligheder for at få SU i lige så mange år man vil have det.

Jeg spørger til sidst endnu engang bare om, om vi er blevet for selvfede og optaget af materiel velstand i en sådan grad at vi ikke har råd (menneskeligt) til at tage os af de svage, tage os af Danmark, tage os af de ældre, tage os af de unge, vi kan kun tage os, af os selv, for Foghs egocenterede ideologi har besmittet os alle med ligegyldighed over for alt andet end penge og statens overskud.

Nu skal vi have Fogh væk, vi vil have en ny vej, en ny regering, ikke mere minimalstat og nedskærringer, velfærd og større lighed, mangfoldighed og solidaritet.

Etiketter:

01 november 2007

Hvad vil kong-Khader?

Trods stor fremgang i meningsmålingerne er det som om Ny Alliance med Khader i spidsen ikke rigtig kan få hovedet ud af røven og indse, hvad det vil sige at være midterparti.

Forleden afviste han Fogh og Bent og udtalte, til min store glæde, at de (Fogh og Bendtsen) "(...) virker så desperat."

I dag afviser han venstrefløjen, der efter hans udsagn lokker med ministerposter og glemmer politik...

Hvad er det egentlig Khader vil, er det politik indover midten? eller nyder han bare at være midtpunkt og sidde med en indbildt magt, en magt som Pia har nydt i 6 år. På mig virker NA ustrukturerede, de siger ikke meget om hvad de vil og hvad de har planer om, jo en flad skat på 40%, men det kan enhver jo komme og sige, Jacob Haugaard blev stemt ind med løfter om medvind på cykelstierne. Og lugter NA´s manglende ideer og profil ikke netop om at der er gået lidt varm luft i den? Og at man bare nyder at være i centrum og sidde med en form for magt...

Jeg synes det er helt okay at Khader ikke vil pege på en bestemt kandidat som statsminister, men jeg synes til gengæld, at han virker til at stå med hovedet oppe i røven, når man kalder sig midterparti, og afviser den bredest mulige konstellation, som Thornings tilbud om ministerposter jo faktisk er.

Kan han mon ikke se at et samarbejde med hele venstrefløjen så det ville se ud som følger EL, SF, S, Radikale, KD og NA ville give en fantastisk mulighed for at lave gode brede forlig, det ville bryde blokpolitiken, hvor jeg tror at S, R og NA, samt KD, hvis de kommer ind, ville ligge så tæt på midten at det nødvendigvis ville give aftaler som alle kunne glæde sig over.

Tilbage ville stå K, V og DF, som i deres tid har dannet blokke, gravet grøfter i dansk politik og i det hele taget har hængt deres hat på DF og Pias knag.

At Fogh er bange for NA kan jeg godt forstå, for han kommer til at sidde i en frygtelig situation mellem Khader og Pia, og vil aldrig af Pia få lov til at lave vigtige aftaler med Khader. Men at Khader afviser den bredest mulige regeringsdannelse, fordi han er forblindet af situationen han sidder i, og kan mærke magten ved at sidde med de afgørende stemmer, er rigtig sørgerligt, og lover ikke specielt godt for den dag, når NA skal til at vælge for slet ikke at tale om den dag, hvor de skal fortælle hvad deres mærkesager går ud på.

Så står vi tilbage med spørgsmålet om, om NA nu virkelig også er et midterparti, når de vælger den smallest mulige konstellation med K, V og DF. Og når de har set hvad denne i de sidste seks år har bragt med sig.

Ny Alliance, er en alliance der åbenbart kun er ny i forhold til at det er udbrydere fra Radikale der ønsker at støtte Fogh og dermed lave en alliance med den yderste højrefløj i dansk politik.

Tag dig sammen Khader og prøv at se mulighederne i den bredst mulige alliance henover midten, lad ikke magtbegæret tage yderligere overhånd, kom frem med jeres politiske holdninger, og overvej, om det mon er muligt at få ført igennem med V, K og DF, ikke mindst når du kigger rigtig godt og grundigt på, hvor mange, eller rettere, hvor få mærkesager, udover latterlig små skattelettelser, som Konservative har fået igennem de sidste seks år, skal Ny Alliance også strande på Pia?

Måske er sandheden at NA er i lommen på de "kendte" ansigter og penge-mænd der står bagved og støtter, og så er resultatet givet på forhånd, endnu et rigmandsparti til den borgerlige fløj. Udhulning af velfærd og større ulighed til følge.

Jeg synes at en stemme på NA er en usikker stemme, hvis vi vil en ny vej, så er oppositionspartierne over midten S, SF, R, KD med EL som støtte, det bedste bud.

Etiketter:

31 oktober 2007

Fogh er utroværdigt og principløs

Vores kære statsminister, som vi helst ser fjernet ved det kommende valg, har endnu engang på den mest dumme måde udstillet sig selv og skudt sig i foden..

Fogh kalder Socialdemokraterne for utroværdige og principløse, fordi de efter hans udsagn løber fra skoleforliget...

Men ved sidste valg, var det Fogh der løb fra nogle aftaler, dengang hed det "god forligsetik"

Læs selv og bedøm om ikke det er på tide med en seriøs regering, man kan regne med, og ikke mere VKO med Fogh, Bent og nazi-pia i spidsen for danmark.

LINK: Nyhedsavisen -

Fogh løb selv fra skoleforlig
Utroværdigt og principløst! Sådan sagde Anders Fogh i aftes, da Socialdemokratene bekendtgjorde, at partiet vil opløse folkeskoleforliget. Men Fogh løb selv fra et forlig før sidste valg. 'God forligsetik' hed det dengang.

Tungen var spids, da statsminister Anders Fogh Rasmussen i aftes gik på TV 2 og kritiserede Socialdemokraterne for at ville opløse folkeskoleforliget efter et valg.

- Det er gennemført utroværdigt og principløst, at de render fra aftalen, sagde Anders Fogh.

Men i 2002 var tonen en helt anden fra statsminister Anders Fogh Rasmussen, som forklarede hvorfor VK-regeringen gik enegang med Dansk Folkeparti og droppede den obligatoriske modersmålsundervisning til tosprogede børn. Fremgangsmåden var nøjagtig den samme som den, socialdemokraterne bruger nu.

- God forligsetik er, hvis man har et rigtigt forlig, og man ønsker det ændret, at man så annoncerer det, forud for et valg, sagde Anders Fogh Rasmussen dengang til Weekendavisen.

Avisen.dk har indtil videre ikke kunnet få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen, men undervisningsminister Bertel Haarder (V) mener, ligesom statsministeren, at Socialdemokraternes kovending er principløs.

- Det, der er utroværdigt, det er ikke, at man opsiger et forlig. Det kan man altid gøre, men det ødelægger troværdigheden i Socialdemokraternes skolepolitik, siger Bertel Haarder.

Pinligt Fogh!! - du er træt og udslidt - lad os få en ny frisk og arbejdsvillig regering der kan gøre noget ved alle de løse ender som Fogh og co har efterladt.

Etiketter:

DF og K i åben fight om valg-gas

Hvorfor gå og spekulere og være i tvivl om, om den siddende regerings løfter og narrestreger nu også har et reelt indhold - når man kan få det direkte fra hestens mule?

DF kalder åbenlyst regeringens miljøpolitik for "en falliterklæring" "panikhandling" og "valggas"...

Lad os da få en regering der tager sagen seriøst, og ikke bare taler om tal og ideer, men nogle som gør noget ved miljøet, vindmøller, brændstof, CO2 osv. Den siddende regering kan intet gøre ved det, de sylter miljøet og river vindmøllerne ned, mens de pumper penge i industriens rygende skorstene...

Bedøm selv:
Uenigheden mellem De Konservative og Dansk Folkeparti blusser nu op igen, fordi miljøordfører Jørn Dohrmann (DF) retter en skarp kritik af det konservative miljøudspil i valgkampen.

Her forslår K blandt andet en ændring af landdistriktsstøtten til miljøet samt en ekstra miljømilliard:
"Det er en panikhandling fra en minister, der ikke har formået at løse nogle opgaver herhjemme. Før sommerferien blev flere af hendes lovforslag slet ikke tredjebehandlet. Det er en ren falliterklæring," siger Jørn Dohrmann.


"Det er en panikhandling fra en konservativ miljøminister, som ikke rigtig ved, hvilket ben hun skal stå på, i stedet for at sige, at nu giver vi flere penge til miljøet. Vi kan se, at der er et behov, som ikke er dækket godt nok. Hun burde i stedet gribe til lommerne og se på, hvordan der bliver skaffet flere midler til miljøet," siger Jørn Dohrmann.

(...)hvis man virkelig vil noget på det område her. Hvis de mente det her, burde det være med på finansloven 2008. Derfor takserer jeg det bare som valggas," understreger Jørn Dohrmann.

Kilde: TV2

Etiketter:

Mere ballade hos regeringspartierne...

Den nyvalgte folketingskendisdat, Larrain har (i maj 2007)åbenbart været så uforsigtig at udtale sin ærlige og oprigtige meningen om sin partikammerat Kulturminister kludderMikkelsen:

Kilde: TV2

En stakkels lille kulturminister, der er for lille til sin plads. Sådan betegnede Paula Larrain (K) i maj 2007 Brian Mikkelsen (K), oplyser TV2 News.

"Nu skal vi rykke, mens jernet er varmt. Og belære den stakkels lille kulturminister, der er for lille til sin plads."

Senere forklares det med at at følelserne løb af med hende, og Mikkelsen glatter også fint ud, det er jo forståeligt at hun var ked af det og bla-bla-bla-bla-bla....

Er det en troværdig kandidat? Kan man tage konservative seriøst -

Etiketter:

3-1 til Fogh (i løgne)

Ja, Socialdemokraterne har eller vil opstige folkeskoleforliget, og det falder Fogh så meget for hjertet at han nærmest fingerer et hjerteanfald for åben skærm...

Vi kender legen, det er spind og valgkamp for at få modstanderen til at virke utroværdig og falsk.

Men hvem er det egentlig der er utroværdig?

Er det mon ikke Fogh-regeringen der netop taler om at gøre om med stopurstyrrani og stregkoder, afbureaukratiseringen af hele socialsystemet og herunder vel også skolesystemets uendelige rækker og bunker af papirer. Men fordi Socialdemokraterne så mener at skoleforliget kan gøres bedre, så er den stakkels mand ved at afgå ved døden for åben skærm...

Har Fogh ikke problemer nok?

Det er lige kommet frem, at dødsårsagsregisteret ikke er opdateret i 5 år, så ingen ved faktisk om behandlingsgarantier og kvaliten af behandlingen som jo efter regeringens udsagn er den bedste i verden, virker...

Link: Nyhedsavisen - Regeringen har syltet dødstal siden 2001

Vælgerne har ikke en chance for at se, om regeringens sundhedspolitik virker. Tal for, hvad danskerne dør af, er ikke opdateret i årevis.

Regeringen har lovet danskerne et sundhedsvæsen i verdensklasse. Men samtidig har den syltet tal for, hvad danskerne dør af.

Siden 2001 er Dødsårsagsregistret ikke blevet opdateret. Og de seneste tal i Cancerregistret er fra 2003. Derfor kan hverken læger, politikere eller andre borgere se, om regeringens indsats på sundhedsområdet virker, vurderer landets førende eksperter:

»Det er regeringens mål, at kvaliteten af dansk forskning skal kunne måle sig med den bedste i verden. Men man kan altså ikke være på forkant med den internationale kræftforskning, hvis man kun har fem år gamle data at gøre godt med,« siger Elsebeth Lynge, professor ved Københavns Universitet.

Sundhedsstyrelsen udgav sidste år nogle foreløbige tal for 2005, men de er for ufuldstændige, vurderer Lynge.

Jes Søgaard, direktør for DSI Dansk Sundhedsinstitut, kalder sagen besynderlig.

»Tallene ville jo kunne vise, om kræftplanerne virker,« siger Jes Søgaard.

Kræftens Bekæmpelse valgte i en periode at stille mandskab til rådighed, der kunne hjælpe styrelsen med at opdatere tallene. Men selvom andre gjorde arbejdet, har styrelsen ikke offentliggjort tallene.

»Personligt er jeg lidt forbløffet. Vi betalte en del af omkostningerne og fik lovning på, at tallene ville blive tilgængelige. Alligevel har man ikke villet publicere dem endnu,« siger Gerda Inglund, seniorstatistiker ved Kræftens Bekæmpelse.

Regeringen får hård kritik af oppositionen.

»Det er helt urimeligt. Vi aner ikke, hvor der er problemer,« siger Jens Peter Vernersen (S).

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Sundhedsstyrelsen. (CITAT slut)


- Jo Fogh-regeringen står så sandelig med problemer op over begge ører, men vælger altså at fokusere på at Socialdemokraterne ønsker at gøre op med kontrol-manien.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har regnet ud at Fogh-regeringens skatte og velfærdsplaner mangler ikke mindre end 43 milliarder kr. Link: Nyhedsavisen - VK-plan mangler 43 milliarder om året

- Dansk økonomi er ikke holdbar, lyder det fra DA, som støttes af økonomifprofessor ved Aarhus Universitet Torben Andersen, der er tidligere formand for Velfærdskommissionen.

- DA's analyse bekræfter, at der trods velfærdsforliget fra sidste år er et ret stort problem, der er uløst. Derfor er det for tidligt at indlede diskussionen om alt det gode, man gerne vil sætte i gang, siger Torben M. Andersen til Børsen med klar henvisning til både regeringens og Socialdemokratiets løfter om at bruge milliarder af kroner på velfærd.
(CITAT slut)

Det er da også en slags penge, som Fogh og hans allierede skal trylle ud af kagedejen, men vent nu og se, der går ikke længe før regeringen er ude og tale om forkerte tal og oplysninger, regnefejl og manipulation - faktum er jo bare, at regeringen bruger pengene flere gange i håb om, at Danskerne tror på deres løgne og ikke eksisterende "historiske løft" et løft de har haft 6 år til at begynde på, men som de åbenbart først nu, når valget skal vindes er kommet i tanke om.

Derudover er det til at læse på Nyhedsavisen, at Fogh kort før valget blev udskrevet fik placeret sin tidligere trafikminister Hr. Undskyld-togene-ikke-virker-og-altid-er-forsinket-Flemming Hansen, har fået et nærmest guldæg at sidde på efter han træder ud af regeringen og folketinget. Hvem sagde nepotisme og kammerateri? Ingen skal komme og fortælle mig at Fogh ikke nøjagtig har vidst at han ville udskrive valg, kort efter dette, kort efter skattelettelser og store forkromede fabler om milliarder til danskerne...

Jeg spørger bare igen, hvem er det, som er utroværdige?

Og hvem er det, som er seriøse og vil en bedre vej for Danmark, som gør noget ved tingene i stedet for at snakke og love - velfærd, og miljø skal på dagsordnen ikke tåbelige snyderier og uholdbare økonomiske "løft" ikke skjulte dagsordner og tal, som ikke tåler dagens lys...

Stem for fornyelse stem for seriøsitet på de vigtige områder, miljø, velfærd og social retfærdighed...

Etiketter:

30 oktober 2007

Mere uro i det borgerlige cirkus..

EDIT: 30/10-07.
Ny Alliance har på det nærmeste krævet skattestoppet ophævet, som et ultimativt krav, og var glade for at skatteministeren var ude og lufte tanken om at ophæve skattestoppet. NA ønsker en skattereform. Bl.a Anders Samuelsen var meget positive over for udmeldingen.

Venstehøvding Fogh og DF, har derimod en helt modsat mening.DF krævende tidligere i dag, (lagt på TV2.dk kl. 11.39) at Fogh gik ud og fastslog at skattestoppet lå fast helt og aldeles ultimativt!
Link: TV2 - DF: Fogh må fast på skattestoppet

Og Fogh, som den logrende glade lille hund han er, overfor Bush, Blair og Pia, udtaler, (langt på TV2.dk kl. 11.49) :"Ny Alliance skal ikke regne med indrømmelser på skatteområdet i valgkampen, siger Anders Fogh. Han går dermed i rette med sin skatteminister. ""Fogh nedtoner betydningen af, at Ny Alliance står til at blive afgørende for, at VK-regeringen kan fortsætte - og dermed har gode muligheder for at stille krav på skatteområdet, der er en af partiets mærkesager."
Link: TV2 - Fogh: Vi går til valg på skattestop

Jeg har svært ved at se hvordan disse to modsat rettede ultimativer kan gå i spænd med et samarbejde mellem NA og regeringen. Ligesom jeg også har ekstremt svært ved at se, hvordan NA kan komme til at enes med DF, det er som ild og vand. En stemme på den siddende regering vil være en stemme på at DF skal styre og ødelægge landet endnu fire år, og det er bestemt ikke noget jeg har lyst til efter at have set hvad de allerede har bragt ladet ud i af krige og armod.

Næste sag i rækken:
K-kandidat: Larrain giver dårligt valg (TV2)
Konservativ uro over Larrain (DR)

Det er åbenbart en ulmende uro i konservative, efter at ex nyhedsoplæser Larrain er blevet trukket op af hatten som stemmesluger.

Fra ovenstående artikel (TV2) to citater:
"Mange almindelige medlemmer og små vandbærere i partiet vil sikkert føle det underligt, at man med et friskt partimedlemskab skal bæres frem uden at have gjort en indsats for partiet tidligere," siger Claus Christiansen, der selv stiller op uden de store muligheder for at blive valgt.

Og Helle Sjelle er også stærkt overrasket over Paula Larrains komme:"Jeg undrer mig over, hvad det er, Paula Larrain skal bidrage med," siger Helle Sjelle til DR, der bakkes op af en anden københavnsk kandidat, Jakob Næsager."Jeg har tillid til, at vælgerne kan vurdere, hvad de enkelte kandidater har leveret. Ikke bare i de sidste 10 dage, men i de sidste mange måneder," siger Jakob Næsager.



Og fra ovenstående link (DR) udtaler Mogens Lønborg:
En anden konservativ konkurrent til Larrain, Københavns sundhedsborgmester Mogens Lønborg, siger, at han ikke kender hendes politiske holdninger.
"Jeg kender ikke hendes politiske kvalifikationer, og jeg kender simpelthen ikke noget til den side af hende", siger Mogens Lønborg.


Og i samme artikel Sjelle:
Helle Sjelle kalder det er en underlig udvikling med alle de kendte mennesker, der nu stiller op til valget.


Nej, hvem ved egetlig hvad konservative står for?? De har åbenbart ladet sig forlede af NA til at se hvordan man med kendte personer regner med at kunne vinde et valg, altså personer uden den store politiske erfaring, personer, der bare bruges som forsidefigurer for at sluge stemmer.Det er utroværdigt og falsk, og hvad værre er (for konservative) det giver en intern uro og magtkamp, som bestemt ikke lokker vælgerne til, nærmere bliver de jaget langt væk.

Jeg vil stemme på fornyelse og velfærd, ikke mere snak om småpenge i skattelettelser, jeg vil hellere se vores sygehuse og ældrepleje fungere, samt at miljøet bliver taget alvorligt, stem for en ny regering!!

Etiketter:

29 oktober 2007

Fogh - The friendly fanatic / Pia scarecrow





Store uenigheder i den borgerlige lejr..

Der er åbenbart flere og flere ting der er ved at splitte den borgerlige lejr fra hinanden allerede her i valgkampens første uge...

Fremtrædende konservative personligheder som transportminister Jakob Axel Nielsen (K) og tidligere forbrugerminister Lars Barfoed, ser hellere end gerne at Pia og DF bliver smidt på porten, og ønsker at den nye regeringsdannelse bliver uden indflydelse fra DF.

DF kræver at Bendtsen sætter dem på plads "Bendt Bendtsen skal tage afstand fra deres udtalelser om, at det er en drømmesituation." siger en af Dansk Folkepartis ledende kræfter, Søren Espersen til berlingske.dk.
Kilde: TV2 - DF: K-folk skal sættes på plads


Thor Pedersen, der stik imod alle tal og beregninger fra hans egne folk påstår at det er nye millioner, som regeringen vil pumpe ud i det såkaldte "historiske løft", beskyldes for løgn og fusk for åben skærm, og nægter fortsat under henvisning til regeringens 2015-plan.
Kilde: Forum.dk/Netavisen Infopaq - S: Thor Pedersen løj for åben skærm
Kilde: Forum.dk/Netavisen Infopaq - Thor P. afviser at have løjet

DF er præcis som under Muhammedkrisen på konfrontationskurs med muslimerne fordi de har lavet en valgplakat med en tegning af profeten, uroen har ifølge kilder allerede bredt sig til mellemøsten.
Kilde DR: DF-valgplakat vækker røre i Saudi-Arabien

Konservative stille ultimative krav til Ny Alliance om deres asylpolitik:
"Det Konservative Folkeparti kan overhovedet ikke sælge ud af den del af vores politik, der handler om at have hold på tilstrømningen til Danmark. Vi vil ikke være med til at sende en invitation til menneskehandlere i hele verden, at mennesker, der har behov for bedre forhold, bare kan komme til os," siger Pia Christmas-Møller.

"Det kan de (Ny Alliance, red.) lige så godt indstille sig på først som sidst. Al snak om samarbejde og andre frierier fra deres side har intet på sig, så længe de vil sætte hele styringen af vores udlændingepolitik over styr," siger hun.
Khader selv afviser, at Ny Alliance vil ændre sin asylpolitik på baggrund af Pia Christmas-Møllers "ufravigelige krav."

Kilde: TV2 - K kræver ændring i NA's asylpolitik


Fogh skulle angiveligt være blevet sur på sin beskæftigelsesminister, ja ham I husker fra sagen om dagpengene der først skulle beskæres og så alligevel ikke beskæres....

- Chefen (Fogh red.) er ifølge Jarls Blogs oplysninger blevet sur på Hjort, fordi beskæftigelsesministeren efter hans mening i 'Deadline' lørdag aften var gået lidt for hårdt til Ny Alliances politiske mastermind Anders Samuelsen. Udfaldet mod NA var nemlig ikke clearet med chefen, så derfor er Hjort nu røget ud i kulden, skriver han på bloggen Jarlcordua.dk.
Kilde: Nyhedsavisen - Fogh sur på Hjort

Venstre har nu pludselig, efter 6 års naziagtigt mareridt omkring stregkoder og stopurstyrrany fundet på at kommunerne skal have friere tøjler, varm luft vil jeg sige!!

Venstre vil pludselig også lempe visumreglerne, det tvivler jeg på, at han får lov til af DF....

Venstre som først tager og tager og tager, udsulter samfundet og derefter med store armbevægelser giver en brøkdel tilbage, i håb om at få Robin Hood til at blegne.

Venstre som har sparet op til skattelettelser for at vinde dette valg, men regn nu efter, hvor store er de faktiske skattelettelser på din skattebillet? Kunne de sparsomme kroner ikke gavne de laveste og mest udsatte i samfundet en hel del bedre?

Miljø, er de uenige om, asylpolitik er de uenige om, velfærd er de uenige om, de taler i hvert fald meget lidt om den, skattepolitik er de uenige om, reglerne for visum, syn på fremmedhad er de tydeligvis uenige om, det eneste de åbenbart kan blive enige om, er at være uenige og så i øvrigt at de godt kunne tænke sig at køre DK endnu mere på røven i 4 år til.

Vi skal jo ikke glemme hverken Langballe, Krarups, eller Messersmidts opførsel i indeværende regeringsperiode. Vi skal heller ikke glemme skandalerne om fødevarer, skandalen om krigen i Iraq, dyretransporter, nedskæringer på velfærden, de fattige der bliver jaget fra hus og hjem, den ikke eksisternde behandlingsgaranti, nedskæringer på uddannelsesområdet. Stopurstyrraniet i ældreplejen, projektet om Tårnfalken en forsvarspolitisk skandale og millioner ud af lommen.
Overvågningssamfundet, øget ulighed og de trafikpolitiske problemer med jernbanerne, motorveje, og de enorme prisstigninger på kollektiv trafik, samt den uterlige blokpolitik som er blevet ført...

Se på nedskæringerne fx på det psykiatiske område, alvorligt psykisk syge bliver lukket ud pga plads- og personalemangel, lukket ud og overladt til sig selv, familier ødelægges, børn mistrives og får sår på sjælen som vil følge dem resten af livet, der er utallige af eksempler på dette, men Foghs nedskæringer er faktisk årsagen, nedskæringer der betaler de skattelettelser, som skal lokke folk til at stemme på Fogh ved dette valg, vil vi finde os i det, eller gå en anstændig vej, gøre et anstændigt valg overfor os selv og alt hvad der hedder Danmark?

Vil vi stadig have en krigsgal regering siddende, med Bushs lille logrende hund Fogh, efter valget 13 november? en regering der meget vel kan kaste Danmark ud i endnu værre kriser og konflikter?

Stem på en fornyelse, friske kræfter og mod til at ændre vejen, Danmark trænger til en social bevidst, miljøbevidst og fremtidsbevidst regering, ud med Fogh!

Etiketter:

Fogh er ligeglad med miljøet...

Under den nuværende regering har miljøet fået det betydeligt dårligere, vi bruger mere energi, vi lukker mere CO2 ud og i 2007 er der kun opstillet 6 vindmøller.

En opgørelse fra Energistyrelsen og Miljøstyrelsen viser, at miljøet er blevet forsømt siden Venstre og de Konservative overtog magten i 2001. Det drejer sig blandt andet om vores samlede CO2-udslip, vores energi- og pesticidforbrug og vindenergien.

Vi sviner for eksempel mere, når vi bruger energi. Fra 2001 til 2006 steg danskernes samlede energiforbrug med det, der svarer til 130.000 familiers energiforbrug på et år - heraf er andelen af olie faldet en anelse, mens den for kul og koks er steget.

Samtidig lukker vi flere skadelige gasser ud i atmosfæren, og det bidrager til den globale opvarmning. Vores samlede sæsonkorrigerede udslip af CO2 er for eksempel steget til 52,5 millioner tons i 2006 sammenlignetmed 51,6 millioner i 2003. I 1995 var udledningen dog næsten 60 milllioner tons, der var heller ikke meget fokus på sagen, må man huske.

Kigger man på produktionen af vindkraft ser det heller ikke alt for lyst ud. Ifølge Energistyrelsen er der pillet 383 møller ned siden 2003, mens kun 169 har set dagens lys. Indtil videre er der er 2007 blot stillet seks vindmøller op, og det er det laveste tal siden 1978.

Pesticidforbruget i Danmark er ifølge Miljøstyrelsen klart steget fra starten af 2000 til i dag. Vi sprøjter markerne flere gange i dag end tidligere, og de regeringens mål om at lægge flere marker om til sprøjtefri zoner har fejlet.
Regeringens miljøtiltag imponerer heller ikke Jacob Sterling fra Verdensnaturfonden (WWF).
- Helt overordnet går det den helt gale retning på alle fronter for miljøet generelt, viser tallene.

Vi trænger til en grøn profil i regeringen, nogle der seriøst tager hånd om problemerne og ikke mindst nogle der kan handle i stedet for at snakke, jeg stoler ikke på at Fogh kan og vil gøre noget for klodens fremtid, derimod tror jeg at oppositionen kan ændre linjen og bringe en ansvarlighed over for naturen og klodens fremtid til veje.

Etiketter:

Endnu et løftebrud fra Fogh

Fra Nyhedsavisen er følgende taget (forkortet red.)

LINK: FOGH LØBER FRA LØFTE TIL SF.

- Det er et klokkeklart løftebrud, at Fogh ikke vil mødes med mig ud i virkeligheden, hvor vi ellers ville have haft fantastiske muligheder for at se på, hvor meget bedre velfærden er blevet ude på folkeskolerne, plejehjemmene, daginstitutionerne og de langtidsmedicinske afdelinger, lyder det sarkastisk fra Villy Søvndal.
SF's leder mener, at forklaringen er, at
Fogh er blevet bange.

- Fogh er hoppet i flyverskjul, fordi han er skrækslagen for at møde en politisk modstander i en valgkamp, som er blevet meget mere spændende og uforudsigelig end Fogh troede. Og det får vi så bare et fattigere demokrati af, siger Villy Søvndal, der i øvrigt henviser til, at der er mange års tradition for at Venstre og SF's formænd mødes til debatmøder under valgkampe.

Etiketter:

28 oktober 2007

Citat: Khader om Fogh og Bendtsen..


"Jeg er faktisk overrasket over, at regeringen virker så desperat" —Naser Khader (NA)


"Jeg er faktisk overrasket over, at regeringen virker så desperat. Derfor vil jeg gerne sige til Fogh og Bendtsen: Lad nu være med at gå i panik. Vi er kun på valgkampens fjerdedag. Slap nu af og fortæl, hvilken politik I vil føre, og om I vil samarbejde med DF eller Ny Alliance og midterpartierne," - Khader

Etiketter:

SF stormer frem, S falder tilbage...


SF stormer stadig frem i meningsmålingerne, og har siden valget blev udskrevet øget deres mandattal med otte til i alt 25. Jeg håber det holder valgkampen ud med de stigningsprocenter.

S derimod taber noget terræn, nemlig fra syv mandater og har nu 43 mandater.

Jeg tror det skyldes, at de mest synlige er det folk først reagerer på, og at den ventede konfrontation mellem Fogh og Thorning vil give et godt billede af, at Thorning er den der sammen med venstrefløjen kan vælte Fogh.
Hendes skarphed og troværdighed vil give hende den medvind fra folket, som skal til at slå Fogh, som stadig tror, at han kan klare sig med varm luft og skræmmekampagner fostret i Pias forskruede ideologi, som han hænger på, hvis Fogh-regeringen for lov at fortsætte. Det vil blive endnu fire år med udhulning af velfærden, endnu skarpere blokpolitik til højre for midten. Endnu mere ulighed, endnu mere racisme, mere privatisering, brugerbetaling og bureaukrati, tør vi lade Fogh styre landet, eller vil vi have en ny regering, mere velfærd, flere penge til uddannelse, skoler og plejepersonale?

Lad os bakke op om venstrefløjen og den danske velfærdsstat inden Fogh får pillet gode gamle danmark med plads også til skæve eksistenser, fra hinanden i et ideologisk korstog imod al form for social anstændighed og omsorg for andre end de rige og deres pengepung.

En stemme på venstrefløjen er en stemme for anstændighed, velfærd og sikkerhed for, at vi ikke bare lader landet sejle men at vi sørger for fremtiden, og for at der i fremtiden vil være noget der hedder et anstændigt liv, også selvom man ikke passer ind i Foghs magtbegærlige skabelon for hvordan en lykkelig dansker ser ud og opfører sig...



Etiketter:

Afsløring: Ny EU-traktat er den samme

Så må det være en kendsgerning, Giscard d'Estaing, manden bag den afviste forfatningstraktat som flere lande for et par år siden afviste afslører, at det er nøjagtig samme traktat (forfatning), som vi nu afholdes fra at stemme om, og det, af den simple grund: politikerne kan ikke tabe, folket må ikke afgøre politikernes prestigeprojekt EU.

I dette lange indlæg fra Politiken, kan man i detaljer læse Giscard d'Estaings redegørelse om, at det stadig er samme ting der står, bare med en anden form... skræmmende som vi holdes uden for indflydelse så snart politikerne ikke får deres vilje, og det er det de kalder demokrati?

Først en artikel om sagen, derefter brevet i sin helhed, for de rigtig ivrige...

JEG GØR OPMÆRKSOM PÅ AT POLITIKEN.dk HAR ALLE RETTIGHEDER TIL NEDENSTÅENDE ARTIKLER!

LINK: Artikel

LINK: Brevet i sin helhed

(start) fra POLITIKEN.dk
Giscard d'Estaing: Ny EU-traktat er den samme
Lissabon-traktaten er den samme som EU’s kuldsejlede forfatning. Formen er bare ændret for at undgå folkeafstemninger, siger manden bag forfatningen.
Af Olav Hergel Christian Hüttemeier Thomas Lauritzen, Bruxelles
Det passer ikke, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og andre europæiske ledere påstår, at EU’s nye Lissabon-traktat er væsentligt forskellig fra unionens folkeligt forkastede forfatning. Den anklage kommer nu fra en af hovedarkitekterne bag forfatningen: Frankrigs tidligere præsident Valéry Giscard d’Estaing.»I Lissabon-traktaten, der er blevet til alene med udgangspunkt i forfatningstraktaten, er værktøjerne fuldstændig de samme. Det eneste, der er anderledes, er, hvordan værktøjskassen er ordnet«, skriver Giscard i et åbent brev til Politiken og en række andre europæiske aviser.Ændret traktat i LissabonDen gamle franske statsmand var formand for Det Europæiske Konvent, der med deltagelse af nationale parlamentarikere fra EU-landene udarbejdede den oprindelige forfatningstraktat i 2002-2003. Da forfatningen to år senere blev skudt ned ved folkeafstemninger i Frankrig og Holland, udløste det krise i EU. Problemet blev først løst, da Fogh sammen med de andre ledere vedtog en ny og ændret traktat på et topmøde i Lissabon i sidste uge. Den nye traktat omtales som reformtraktaten eller Lissabon-traktaten.Både Danmark og Storbritannien havde planlagt at spørge folket om den oprindelige forfatning. Nu lægger både Fogh og Gordon Brown op til, at det ikke bliver nødvendigt, fordi den nye traktat er noget helt andet.»Forfatningstraktaten er væk. Den blev forkastet af vælgerne i Frankrig og Holland. Derfor står vi nu med en ny traktat – reformtraktaten. Reformtraktaten er forskellig fra forfatningstraktaten«, skrev Fogh på sin blog i forbindelse med Lissabon-topmødet.Substansen i reformerne er bibeholdtMen ifølge Valéry Giscard d’Estaing kan alle EU-forfatningens grundlæggende reformer »genfindes i deres helhed i Lissabon-traktaten, blot i en anden rækkefølge og fordelt ud på tidligere traktater«.Giscard erkender, at symboler som ordet ’forfatning’, EU-flag og europæisk hymne er fjernet fra traktaten – og at det er »et stærkt signal om, at man har skruet ned for Europas politiske ambitioner«.Men hans pointe er, at hele substansen i reformerne er bibeholdt. De er bare formuleret som knudrede ændringer til gamle traktater i stedet for en klar ny tekst, der samler det hele.Det gælder f.eks. indførelsen af en EU-præsident, en slags europæisk udenrigsminister, afgivelsen af en fast kommissær fra hvert land, nye afstemningsregler i ministerrådet, en styrkelse af Europaparlamentets magt – samt afskaffelse af vetoretten i det retslige samarbejde og andre områder.»Hvis vi letter på låget og ser på indholdet (i den nye Lissabon-traktat, red.), ja, så er værktøjerne til stede. De selv samme værktøjer, Det Europæiske Konvent så omhyggeligt havde udviklet«, skriver Giscard. Derefter slår han fast, at hele manøvren er gennemført med det hovedformål at undgå borgernes dom:»Hvad er så meningen med denne raffinerede manøvre? Først og fremmest at slippe for at skulle afholde folkeafstemninger«, skriver han. DF: Det kan vel næppe siges klarereI Dansk Folkeparti er Morten Messerschmidt ikke i tvivl om, hvad den melding bør betyde: »Man kan vel ikke sige det klarere, og man kan næppe få det fra en person, der bedre ved, hvad det drejer sig om. For det var Giscard d’Estaing, der var arkitekten bag forfatningen. Og derfor synes jeg, at man må betragte det som værende fuldstændig udemokratisk, hvis Helle Thorning-Schmidt (S) og Anders Fogh Rasmussen står fast på, at de ikke vil have en folkeafstemning«, siger han.S har ikke taget stillingHos Socialdemokraterne har man ikke afgjort, om man går ind for en folkeafstemning eller ej, og vil heller ikke tage stilling før efter valget. Uanset hvad Valéry Giscard d’Estaing mener.»Vi kan simpelthen ikke nå at sætte os ned midt i en valgkamp og afholde høringer og diskutere det her. Og vi vil ikke konkludere, før vi har været gennem de her meget grundige høringer. Der kommer mange spændende indlæg, som siger hver deres, og det vil vi altså have lov til at gå i detaljen med«, siger partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen. I Venstre er EU-ordfører Charlotte Antonsen helt enig. Hun mener ikke, at der er suverænitetsafgivelse i den nye traktat, og derfor er hun ikke sikker på, at den skal til folkeafstemning: »Men vi er nødt til at have den juridiske traktattekst, før vi kan tage stilling. Det er jo i detaljen, hunden ligger begravet«. Læs brevet i sin helhed
Printet fra politiken.dk Søndag 28. okt 2007
Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel brug.
Artiklen kan findes på adressen: http://politiken.dk/politik/article407644.ece
(slut)


Brevet i sin helhed:

(start) Fra POLITIKEN.dk
Dokumentation: Giscard d'Estaings brev i sin helhed
I et åbent brev til Politiken og en række andre europæiske aviser skriver Valéry Giscard d'Estaing om Lissabon-traktaten.
Af Valéry Giscard d'Estaing
Mediedækningen torsdag 18. oktober fangede offentlighedens opmærksomhed, en offentlighed, der tilsyneladende kun har været sparsomt interesseret i den aftale, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde i Lissabon med henblik på at vedtage en ny EU-traktat* (se nederst). Imidlertid vil mange franskmænd, rystet over nej'et ved den skæbnesvangre folkeafstemning i 2005, gerne forstå udviklingen. Jeg vil forsøge at besvare deres spørgsmål: Hvorved adskiller Lissabon-traktaten sig fra Forfatningstraktaten ? Forskellen angår mere formen, snarere end selve indholdet. Forfatningstraktaten var resultatet af en politisk vilje udtrykt i Laeken-erklæringen, der blev enstemmigt vedtaget af medlemmerne af Det Europæiske Råd : Målet var at forenkle de europæiske institutioner, der var blevet ineffektive efter de seneste udvidelser, skabe mere demokrati og åbenhed i Den Europæiske Union og bane vejen for »en forfatning for de europæiske borgere«. Dette mål afspejlede sig i Det Europæiske Konvents sammensætning, der samlede repræsentanter fra Europaparlamentet og de nationale parlamenter, medlemsstaternes regeringer og Europakommissionen. Navnlig var debatterne i Konventet offentligt tilgængelige, og samtlige tekster blev øjeblikkeligt lagt ud på internettet. Alle kunne så selv opveje for og imod. Forfatningstraktaten, der var en ny tekst byggende på en politisk vilje, skulle erstatte alle tidligere traktater. Med Lissabon-traktaten har fremgangsmåden været anderledes. Det er Det Europæiske Råds jurister, der har haft til opgave at udarbejde teksten. Det har de gjort dygtigt og præcist og med respekt for det mandat, de fik af Rådet 22. juni i år. De har genoptaget den klassiske vej, som institutionerne i Bruxelles traditionelt har fulgt og som består i at ændre de tidligere traktater ved at tilføjelse ændringsforslag til dem: Lissabon-traktaten ligger præcis på linje med Amsterdam-traktaten og Nice-traktaten, ukendt af den brede offentlighed. Juristerne forslog ingen nye tiltag. De tog udgangspunkt i Forfatningstraktaten, hvis dele de splittede ad, en ad gangen, og henviste ved hjælp af ændringsforslag til to tidligere traktater, Romtraktaten fra 1957 og Maastrichttraktaten fra 1992. Lissabon-traktaten fremstår således som et katalog over ændringsforslag til tidligere traktater. Den er ulæselig for borgerne, der konstant må ty tilbage til Rom- og Maarstricht-traktaten, som ændringsforslagene vedrører. Det var for så vidt formen. Hvis man ser på indholdet (af Lissabon-traktaten, red.), opdager man, at Forfatningstraktatens institutionnelle forslag - de eneste forslag, som medlemmerne af Konventet tillagde værdi - genfindes i deres helhed i Lissabon-traktaten, blot i en anden rækkefølge og fordelt ud på tidligere traktater. Jeg vil nøjes med to eksempler: Udpegelsen af en fast formand for EU, hvilket det mest perspektivrige af projektets yderliggående forslag. I Forfatningstraktaten figurerede forslaget under punktet ’Unionens institutioner og organer’. I artikel 22 hedder det: »Det Europæiske Råd vælger sin formand ved kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg én gang«, og artiklen fortsætter over 11 linjer, der beskriver formandens rolle. Hvis man leder efter denne bestemmelse i Lissabon-traktaten, finder man den i ændringsforslag 16, Del III i Maastricht-traktaten, hvor der står: »(...) der indsættes en artikel 9B: Det Europæiske Råd og dets formand«. Afsnit 5: »Det Europæiske Råd vælger sin formand ved kvalificeret flertal for en periode på to et halvt år med mulighed for genvalg én gang (...)«, og i artiklens efterfølgende 11 linjer beskrives formandens rolle. Tilsvarende kan siges om valget til Europaparlamentet og parlamentets rolle. Artikel 9A i Lissabon-traktaten gentager ordret Forfatningstraktatens artikel 20. Konklusionen er givet. I Lissabon-traktaten, der er blevet til alene med udgangspunkt i Forfatningstraktaten, er værktøjerne fuldstændig de samme (som i Forfatningstraktaten, red.). Det eneste, der er anderledes, er hvordan værktøjskassen er ordnet. Selve værktøjskassen er blevet omdesignet. Man har brugt en gammel form, bestående af tre kasser, som man er nødt til at rode rundt i for at finde det, man leder efter. Men der er nogle forskelle. Tre af dem fortjener at blive fremhævet. Først og fremmest ordet ’forfatning’ og adjektivet ’forfatningsmæssig’, der fuldstændig er udeladt i teksten, som var det noget, man ikke vil vedkende sig. Det var ellers regeringerne selv, der introducerede begrebet i Laeken-erklæringen (i sin tid undertegnet af Tony Blair og Jacques Chirac). Det er uden tvivl korrekt, at Forfatningstraktatens Del III om Unionens politik var ubehændig. Umiddelbart tydede det på, at det var for at sikre politikken en institutionnel værdi, men hensigten var blot at forene alle tidligere traktater i én ny traktat. Samtidig er Unionens symboler fjernet fra teksten: EU-flaget, der vajer overalt, og den europæiske hymne, lånt fra Beethoven. Selv om de er latterlige, og heldigvis forbliver uanvendte, er beslutningen om at slette symbolerne fra traktaten mere betydningsfuld, end man umiddelbart skulle tro. Målet er nemlig at fjerne ethvert tegn på, at Europa en dag vil kunne få en egentlig politisk struktur. Og det er et stærkt signal om, at man har skruet ned for Europas politiske ambitioner. Angående EU’s svar på krav fra enkelte kritikere af Forfatningstraktaten i Frankrig, må man konstatere, at der mere er tale om høflighedstilsagn end indholdsmæssige ændringer. Tag for eksempel udtrykket »fri og reel konkurrence«, der står i Forfatningstraktatens artikel 2. Det blev trukket tilbage efter krav fra præsident Sarkozy, men genoptaget på opfordring af briterne i en tillægsprotokol til traktaten, der siger, at »det indre marked, således som det er defineret i traktatens artikel 3, består af et system, der garanterer, at konkurrencen ikke skævvrides«. Det samme kan siges om EU-lovgivningens principielle overlegenhed i forhold til national lovgivning samt om den prisværdige, men indholdsløse, hensigtserklæring om økonomiske forhold, hvis ordlyd fra Forfatningstraktaten er uændret i Lissabon-traktaten. Derimod kan Frankrig, takket være det dobbelte flertal, som Forfatningstraktaten indførte, forøge sit stemmeantal i Rådet med mere end en tredjedel. Meget vigtigere er imidlertid de indrømmelser, briterne har fået. Chartret om grundlæggende rettigheder, en slags forbedret og opdateret udgave af menneskerettighedskonventionen, er taget ud af Lissabon-traktatteksten og udgør nu et dokument for sig, hvilket gør det muligt for Storbritannien ikke at være bundet af den. Inden for det retslige samarbejde og harmonisering (mellem medlemslandene, red.) har Storbritannien adskillige gange fået lov til henholdsvis at tilslutte sig og trække sig tilbage fra samarbejdet. Kort sagt, efter, at det lykkedes Storbritannien at svække de forslag, der skulle forstærke den europæiske integration, som for eksempel, da titlen 'EU's Udenrigsminister' bortfaldt, befinder briterne sig i en ekceptionnel situation i forhold til de forslag, der måtte mishage dem. Som sagt, må man altså konstatere, at Forfatningstraktatens ordlyd stort set er uændret (i forhold til Lissabon-traktaten, red.), dens artikler er blot strøget ud hist og pist (i Lissabon-traktaten, red.) som ændringsforslag til tidligere EU-traktater. Der er altså langt fra tale om en forenkling. Kig bare på indholdsfortegnelserne til de tre traktater ! Men hvad er så meningen med denne raffinerede manøvre ? Først og fremmest at slippe for at skulle afholde folkeafstemning – takket være det, at forfatningsartiklernes er spredt ud (i Lissabon-traktaten, red.), og at den er renset for forfatningsagtige formuleringer. Men for institutionerne i Bruxelles er det også en smart måde igen at overtage styringen fra parlamentarikere og politikere på; de oplevede arbejdet i Det europæiske Konvent som indblanding i deres anliggender. Men nu kræver institutionerne altså en tilbagevending til det sprog, de mestrer og til de fremgangsmåder, de foretrækker, og dermed har de taget endnu et skridt i retning væk fra borgerne. Næste fase er ratificeringerne. Men det skulle ikke være noget problem – lige bortset fra Storbritannien, hvor en folkeafstemning (om Lissabon-traktaten, red.) med sikkerhed vil resulterer i et nej – for tekstens sværhedsgrad og fravalget af de helt store ambitioner har fjernet de store knaster. Hvis vi letter på låget og ser på indholdet, ja, så er værktøjerne til stede. De selv samme værktøjer, Det europæiske Konvent så omhyggeligt havde udviklet, nye og stærke værktøjer : en EU-formand, en mindre og reformeret EU-Kommission, et lovgivende parlament, en udenrigsminister, det mest omfattende Charter om grundlæggende rettigheder nogensinde, dobbelte flertalsafgørelser, nationalstaternes og befolkningernes, og det mest udviklede menneskerettighedscharter nogensinde. Den dag, hvor kvinder såvel som mænd, opildnet af ædle ambitioner for Europa, beslutter sig for at gøre brug af dem, vil de kunne løfte den brændende drøm om et forenet Europa ud af den aske, der i dag tildækker den, og bringe den til live. *) Giscard d'Estaing henviser her til begivenheder i Frankrig, fx Sarkozys skilsmisse og strejken.

Oversættelse: Helle Albeck og Frederikke Ingemann Hansen
Ophavsretten tilhører Politiken. Informationerne må alene anvendes til egen, ikke-kommerciel brug.
Artiklen kan findes på adressen: http://politiken.dk/indland/fakta_indland/article407669.ece
(slut)

Etiketter:

27 oktober 2007

Giv en hånd i valgkampen..

Har du tid og lyst, er du ivrig efter at få væltet Fogh-regeringen nu?

Der skal bruges mange hænder, alle er velkomne til alt fra at dele flyers ud, sætte plakater op osv...

Så meld dig som hjælper hos fx SF

Sammen kan vi vælte Fogh, stem RØDT!

Etiketter:

Fogh frygter Thorning...

I dagens udgave af Nyhedsavisen, kan man læse at Fogh nægter at møde Helle Thorning i direkte duel..

Hvad kan dette skyldes andet end at Fogh er rystet og direkte bange for Thorning, fordi han ved at hun har en rigtig god sag, og ved at hun kan sætte ham på plads, modsat sidste gang da Lykketoft, på trods af sin dygtighed, blev offer for Foghs mediecirkus og spin-doktori i snart sagt enhver sag, der kom på bane.

Kan vi stole på en mand, der ikke engang er til at stole på når man laver en aftale om en duel hvor han møder sin direkte modstander face to face med publikum på? Hvad er han bange for? Er der ting han skjuler? Kan man regne med de løfter han giver?


Link: Fogh nægter at møde Thorning foran publikum
Der bliver alligevel ingen hektisk halduel foran vælgerne mellem de to statsministerkandidater. Fogh tør ikke, vurderer hans tidligere spindoktor.
Anders Fogh Rasmussen (V) har gjort det med Nyrup og Lykketoft, men Helle Thorning-Schmidt (S) vil han ikke duellere med foran et stort publikum.
TV 2 har måttet droppe planer om et møde mellem de to statsminister-kandidater i Forum Horsens torsdag den 1. november. 600 unge fra Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom var ellers allerede inviteret.
Men Venstre afviste og fik TV 2 til at flytte duellen til Kvægtorvet i Odense. Her skulle debatten foregå foran 150 tilskuere, der ville få besked om at være stille. Men heller ikke det gik Fogh med til.
Det bekræfter Hans Peter Blicher, der er redaktionschef for TV 2/Nyhederne.
»Da vi spurgte Venstre, om det var fint nok med 150 tilskuere, fik vi forståelsen af, at det var i orden. Det var det så ikke alligevel. Så nu bliver det en tv-duel helt uden tilskuere,« oplyser han og tilføjer, at han ikke har fået en forklaring fra Venstre.
Ifølge Venstres partisekretær, Jens Skipper Rasmussen, skyldes det, at haldebatterne er et cirkus, der fjerner fokus fra det politiske indhold.
Men det er noget vrøvl, mener politisk kommentator og chefredaktør for Se&Hør, Henrik Qvortrup, som tidligere har arbejdet for Fogh.
»Han frygter Helle Thornings evner som kommunikator og formidler. Og de evner kommer om noget til udfoldelse foran mange tilskuere,« siger han.



I en lidt senere artikel fra Nyhedsavisen, siger Qvortrup videre:

Lugter af bangebuks
Det har ikke været muligt at få en forklaring fra statsministeren, men Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen forklarer:
»Nu vil vi i endnu højere grad have fokus på indholdet og diskussionen mellem de to. Og ikke det cirkus det ellers kan være.«
Den køber chefredaktør for SE & HØR Henrik Qvortrup dog ikke. Han vurderer, at Fogh frygter Helle Thorning-Schmidts evner som debattør foran et publikum. Samtidig vurderer han, at sagen kan skade vælgernes opfattelse af Fogh.
»Det lugter jo lidt af bangebuks. Statsministeren er bedst til at optræde i statmands-rammer og ikke ude blandt befolkningen. Det er helt klart ikke det signal, Venstre ønsker at få sendt ud,« siger Henrik Qvortrup.

Etiketter: